Skabelsesberetningen udgives som fotobog på Galleri Svinestien d 2. oktober.

Den 2. oktober holdes der fernisering over Inge Engholm Gjesings nye fotobog med titlen ”I begyndelsen”. I bogen er den bibelske skabelsesberetning illustreret af makrofotos, dvs. nærbilleder af ganske små detaljer. Teksterne er af Knud Bjarne Gjesing.

I forbindelse med præsentationen af bogen vil Knud Bjarne Gjesing holde et foredrag om skabelsesberetningen læst som litterær tekst.

Galleri Svinestien i Rudme-Herringe kan se tilbage på en særdeles vellykket sæson med spændende udstillinger og mange besøgende. Fra skulpturlandsbyen Selde i Nordjylland er der ligefrem kommet en anmodning om at måtte låne den seneste udstilling. I denne udstilling danner en samling amerikanerure grundlag for en række lokale kunstneres udfoldelser.

Endelig vil man kunne høre om Galleri Svinestiens nye projekt – opførelsen af en skulptur af Christen Kold, ophavsmanden til friskolebevægelsen. Skulpturen vil blive udført af de to cubanske kunstnere, der tidligere udførte Grundtvig-skulpturen, som har sin plads ved galleriet.

Inden samlingen af kunst- og amerikanerurværker sætter kurs mod det nordjyske kan man se eller gense udstillingen den 2. oktober, når Galleri Svinestien markerer sæsonens afslutning.

Der vil være mulighed for at købe bogen.

Alle er velkomne til sammenkomsten søndag d. 2. oktober kl. 14-16 på Galleri Svinestien, Rudmevej 80, Rudme-Herringe.

Som optakt til udstillingen i oktober af ’Rudmes egne’ to cubanske kunstnere, Arcadio og Ruben, er det værd at kaste et blik på, hvad cubansk kunst egentlig er.

Cubansk kunst er en højst usædvanlig blanding af afrikanske, syd- og nordamerikanske samt europæiske kulturelementer. På mange måder ligner Cuba andre latinamerikanske lande, men tre faktorer gør, at Cuba reelt er noget helt specielt blandt alle de tidligere kolonilande i Amerika.  For det første fortsatte spanierne med at emigrere til Cuba til midt i det 20. århundrede. For det andet var hele den indfødte befolkning udryddet allerede i det 17. århundrede. For det tredje er Cuba hjemsted for de mest forskelligartede og blandede kulturtraditioner blandt den afrikanske diaspora i Nord- og Sydamerika.

En hurtig søgning efter ”Cuban art” via Google Billeder giver et klart indtryk af den cubanske kunsts stærke forskellighed, farveglæde og fantasi.

Af Eduardo Abela, som var en kendt Vanguardia-kunstner.

Af Ciro Quintana

Cubansk kunst har en lang kunsttradition helt tilbage fra den spanske kolonitid, men fra sidst i 1920’erne begyndte den særlige cubanske kunststil at tage form, først via Vanguardia-kunstnerne, hvoraf mange havde boet i Paris og ladet sig inspirere af modernisme, primitivisme, kubisme, surrealisme osv. Alt dette blev med tiden til den særlige afro-cubanske kunst, som også i høj grad er præget af den afro-cubanske religiøsitet, der er en syntese af spaniernes påtvungne katolicisme og flere afrikanske religioner fra slavetiden.

Wifredo Lam var meget inspireret af Picasso. Dette billede er fra 1943.

Af Carlos Luna. Bemærk hanen, som ofte ses i cubansk kunst og religion.

Humoren er også vigtig, som i dette gamle billede af Victor Patricio Landaluze.

Vi forbinder nok Castros Cuba med undertrykkelse og begrænsninger på mange måder, men det er interessant, at kunstnerne faktisk i samme periode har været en privilegeret gruppe, eftersom de cubanske kunstnere primært var henvist til at sælge deres kunst til udlandet. Det betød, at de hjembragte hårdt tiltrængt udenlandsk valuta til landet, og derfor fik de lov til at rejse ud og udstille deres kunst i andre lande.

Cubansk street art er et særligt kapitel – her med det ikoniske billede af Che Guevara.

De klassiske biler genkender vi fra Arcadios og Rubens malerier.

 Moderne cubansk street art med Van Gogh ved rattet og Edward Munchs Skriget som skrækslagen passager, mens Pjerrot hænger på. 🙂

Street art af gudinden Yemoja eller Yemaya, som ifølge den cubanske religion santeria er alle tings moder og gudinde for frugtbarhed, velstand og kærlighed samt den, der ejer alle have og oceaner. De færreste ved det, men vi kender hende allerede ganske udmærket fra logoet for Starbucks Coffee.

Her følger et par eksempler på kendte nutidskunstnere:

Af Maykel Herrera

Af Roberto Fabelo.

Galleri Svinestiens egen kunstnergruppe Desperate Housewives har ikke haft tid til at stable en hel udstilling på benene i år, og derfor udstiller de først til næste forår.

Udstillingen Tik Tak bliver derfor hængende i hele august og september måned. Benyt chancen til at se den meget specielle og spøjse udstilling i Galleri Svinestien, mens den er der.

Her følger en gennemgang af de enkelte ur-værker på udstillingen Tik Tak:

Lars Abrahamsen: RAVNENAT – inspireret af et digt af Eske K. Mathiesen og udstillet i et mørkelagt rum med en smule lys inde i urkassen og en konstant afspilning af ravnelyde.

Var det ravnen der skreg der ude?

Der blev i alle tilfælde

helt stille i digtet.

Sys Hindsbo: DEN GULE HYÆNE PÅ TUR – det fuldstændigt gule værk med en hyæne- og en fuglefigur er usædvanligt, men der er en tydelig association til hendes store værk fra 2007, som blev udstillet på Brandts Klædefabrik i Odense: Den gule hyæne og lammet, som ses herunder.

& TUNG TID – installation med urlodder

Hanne Skyum: ISTIDENS SIDSTE DAGE & Uden titel

Se billederne fra Hanne Skyums udstilling i Galleri Svinestien i august 2012 her.

Aja Skyum: FUGLEFLUGTSTID

Se billeder fra Aja Skyums udstilling i Galleri Svinestien i september 2013 her.

Pernille Ryhl-Svendsen: HVAD KRIGSGUDINDEN NEDLAGDE

I SKOVENS DYBE STILLE RO

Se billederne fra Pernille Ryhl-Svendsens udstilling i Galleri Svinestein i august 2015 her.

Inge Engholm Gjesing: DEN EVIGE KÆRLIGHED & TIDENS GANG – en bladrehistorie med indlagt kalender.

Se billeder fra Inge Engholm Gjesings åbningsudstilling i Galleri Svinestien i september 2011 her.

 Marie Lundquist: Uden titel

Johannes Havelund: “TIDSRØVERE” / I MIN TID

Se billeder fra Johannes Havelund udstilling i Galleri Svinestien i september 2014 her og i Fyens Stiftstidende.

 Jeanie Jensen: SANDHEDSÅND

Udstilling på Ringe Bibliotek i december 2012.

Mette Holde Jensen: URDØD

Mette Holde Jensen udstiller også hvert år sammen med gruppen Desperate Housewives.

Tove Marie: PERSPEKTIV

Michael Due / Eyvind Due: FRA TID TIL ANDEN

1. Pausefisk, 1984                                                      2. Pausefisk, nu

Søren Ingemann Petersen: UR-FUGL

Tyge Mortensen: RAVNE-GJALDER – efter fremtidsdigt af Grundtvig

Waterbury Clock Company var en stor amerikansk urproducent i næsten 90 år – fra 1857 til 1944. Virksomheden startede som en afdeling af den største messingproducent i Waterbury, Connecticut, som fremstillede valset og trukket messing, kobber, skabsbeslag og brændere til petroleumslamper.

Afdelingen voksede imidlertid så hurtigt, at der blev bygget en stor fabrik i 1873, som flere gange blev udvidet.  I slutningen af 1800-tallet havde Waterbury ca. 3000 ansatte og fremstillede dagligt over 20.000 armbåndsure og ure. I 1870’erne blev virksomheden international med kontorer i Toronto og Glasgow.

Ved århundredskiftet blev urene også solgt via Sears Roebuck, én af de største amerikanske postordrevirksomheder.

Et katalog fra Waterbury fabrikken var illustreret med over 400 ure i forskellige modeller, og priserne startede fra $ 1,20 pr. stk. Der var bl.a. vækkeure, transportable ure med håndtag til rejsebrug, franske kaminure og høje urmodeller.  I 1891 introducerede Waterbury en urserie med evighedskalender.

Efter hårde tider under den store depression i 1930’erne blev Waterbury i 1944 overtaget af United States Time Corporation.

Oversat fra: Warman’s American Clocks Field Guide

Ferniseringen af udstillingen Tik Tak, hvor 14 kunstnere p.t. udstiller ur-værker i 14 amerikanerure, trak søndag fulde huse til Galleri Svinestien.

Udstillingens kurator er Karsten Frederiksen Skov, som havde fået den usædvanlige og geniale idé at stille sin unikke samling af amerikanerure til rådighed for 14 lokale kunstnere, som her fik til opgave, at skabe et kunstværk inde i selve urkassen, der først kan ses, når lågen åbnes.  Det er interessant at se alle de historiske ure i næsten ens urkasser med forskellige gammeldags dekorationer på lågerne, men når man så begynder at åbne dem én for én og kigge ind i kunstnernes meget kreative og vidt forskellige værker inde i urkasserne, bliver hele konceptet til en opdagelsesrejse. Der er helt klart tænkt mange tanker ind i urkassernes begrænsede univers. Grundtvig og hans ravne er på spil flere steder. Der er lys og lyde i flere, et akvarium med en levende fisk i ét af dem, og et enkelt skal opleves i mørke inde i det lille kammer. Et enkelt iøjnespringende og centralt placeret ur er i modsætning til de andre blevet et unikt kunstværk uden om et amerikanerur. Der kommer senere et indlæg her på siden, som ser nærmere på de forskellige ur-værker.

De 14 kunstnere er Sys Hindsbo, Hanne Skyum, Lars Abrahamsen, Johannes Havelund, Aja Skyum, Inge Engholm Gjesing, Michael Due, Marie Lundquist, Jeannie Jensen, Mette Holde Jensen, Tove Marie Mortensen, Pernille Ryhl-Svendsen, Søren I. Petersen og Tyge Mortensen. 

Værten var denne gang Søren Ingemann Petersen, der først præsenterede Karla Pedersen, der sang akkompagneret af  Jens Leonhard på bas. Tyge Mortensen fortalte dernæst om galleriet og diverse nye tiltag, hvorefter Bjarne Gjesing holdt en livlig og meget humoristisk åbningstale om, hvordan og hvorfor Karsten Frederiksen havde samlet på amerikanerure, og hvad den slags besynderlige indfald kan føre med sig af forviklinger – sågar kunstudstillinger af ur-værker.

Udstillingen er åben til den 28. august, og der er gratis adgang. Skriv gerne en hilsen til kunstnerne og galleriet i den fremlagte gæstebog.

Foto: Tyge Mortensen & Marianne Ajana

Åben fernisering den 31. juli kl 14-16 i Galleri Svinestien i Rudme. 14 lokale kunstnere udstiller deres værker i hver sit amerikanerur. Det lyder specielt, og det er det også. Det er den lokale malermester i Rudme, Karsten Frederiksen, som står bag ideen. I en lang årrække har han samlet på amerikanerure med en drøm om engang at have et stort hus, hvor han kunne dekorere hvert rum med hver sit ur. Så vidt er det ikke kommet, så nu skulle urene bruges til noget andet, og da han er med i kredsen omkring Galleri Svinestien og ville stå som kurator for en udstilling i august, valgte han at give 14 lokale kunstnere hver sit amerikanerur og bad dem kreere et kunstværk inde i uret. Det er den udstilling, som kan opleves til ferniseringen på søndag d 31. juli kl 14-16 på Rudmevej 80.

Amerikanerure kaldes også Waterbury clocks. De er blevet fremstillet siden 1830’erne i USA og mange blev eksporteret til Europa. Da de var billige, robuste, gik præcist og ofte havde et spilleværk af knebler, der anslog forskelligt stemte metalstænger, blev de meget populære og udkonkurrerede en overgang mange andre urtyper.

Urkassen er af træ. Forsiden har en låge med glas, hvor nederste del ofte er tildækket bag et maleri. Det er når man åbner denne låge, at man kan se de enkelte kunstneres værker. Værker som er lavet specielt til denne udstilling.

Udstillerne er følgende: Sys Hindsbo, Hanne Skyum, Lars Abrahamsen, Johannes Havelund, Aja Skyum, Inge Engholm Gjesing, Michael Due, Marie Lundquist, Jeannie Jensen, Mette Holde Jensen, Tove Marie Mortensen, Pernille Ryhl-Svendsen, Søren I. Petersen og Tyge Mortensen. 

Galleri Svinestien er et lille landsbygalleri, der i sommerperioden arrangerer spændende udstillinger med lokale kunstnere i den gamle svinesti på Rudmevej 80, hos Karen og Tyge Mortensen. Der er nye ferniseringer ca. en gang om måneden med højskolesang, foredrag, kaffe og det berømte Rudmekagebord. Galleriet står altid åbent, så man kan frit komme på besøg.

Nærmere oplysninger:

Tyge Mortensen tlf. 60 91 58 45

Karsten Frederiksen Skov tlf. 23 25 20 84

Foto: Tyge Mortensen

Se omtalen på side 18 i Midtfynsposten.

Søndag den 10. juli startede med regnvejr, men hele eftermiddagen holdt regnen – som på bestilling – pause, så borde og stole, der for en sikkerheds skyld var blevet  stillet ind i det gamle kostaldsrum, igen kunne sættes ud på pladsen foran galleriet, hvor rigtig mange mennesker ankom ved 2-tiden – både lokale og mange nye gæster langvejs fra.

Det blev endnu en dejlig ferniseringsdag med den ’traditionelle’ indledning på gårdspladsen foran galleriet med sang, musik og Tyge Mortensens velkomst og introduktion af Galleri Svinestien, stedets historie og ikke mindst om Elisabeth Damkiærs tætte slægtsforbindelse til egnen og dens historie.

Fyens Stiftstidende havde i forbindelse med artiklen ”Minder er fra Rudme” om den kommende udstilling været så flinke at vise fotografiet herunder fra Elisabeths mors gamle fotoalbum, som viser flere personer foran Rudme Brugsforening i 1940’erne.

Til dette avisbillede havde Bodil Depusior skrevet denne kommentar:

”Mange tak for dette fine billede, hvor jeg kan se min morfar Theodor Christensen, hans datter Sisse (min mor) og min far Herman Larsen som i dag er 94 år og bor i Kværndrup
Vh Bodil Aksglæde Depusior ”

Da Elisabeth Damkiær talte til de mange gæster før udstillingens åbning, spurgte hun med spænding i stemmen, om Bodil Aksglæde Depusior eller nogen fra hendes familie var til stede? En dame svarede, at det var hun ikke, men at hun kendte hende, fordi de havde gået i parallelklasse sammen.  Et ganske kort øjeblik senere ankom Bodil imidlertid sammen med sin far Herman Larsen fra Kværndrup – som kaldet.  Alle de tilstedeværende fik nu den glæde at overvære et rørende varmt og kærligt møde mellem de to og Elisabeth Damkiær samt hendes nu 91-årige mor Bente Damkiær, datter af Johannes Simonsen, som var mejeribestyrer på Rudme Mejeri i årene 1926-54. Det var som et eventyr – at et fotografi fra Bente Damkiærs gamle fotoalbum, som blev gengivet i avisen, førte til et møde mellem to gamle Rudmeslægter.

Man kan p.t. se kopier af andre Rudmebilleder fra samme familiealbum som en historisk sideudstilling i Galleri Svinestien.

Efter alle gæsterne havde set udstillingen med Elisabeth Damkiærs smukke abstrakte malerier med de poetiske forklarende skilte og den historiske udstilling samt nydt godt af vin, øl og sodavand (med tak til Elisabeth) samt det overdådige kagebord i vognporten, mens svalerne fløj lystigt frem og tilbage for at fodre de sultne unger oppe under loftsbjælkerne, afsluttede Bjarne Gjesing dagen med at fortælle spændende anekdoter fra det gamle Rudme Mejeri.  I dag bor Bjarne Gjesing pudsigt nok selv i mejeribestyrerens daværende bolig lige ved siden af den bygning, der førhen var Rudme Mejeri.  Mange af anekdoterne findes desuden i Rudmebogen, skrevet af Bjarne Gjesing, som blev udgivet i 2008 i anledning af Rudme Friskoles 150 års jubilæum.

Alt i alt blev det en fernisering, som vil blive husket med glæde i Rudme og Galleri Svinestien, hvilket må siges at være helt i tråd med en udstilling, der har titlen: LIVSGLÆDEN med rødder i Rudme.

Der kan købes både postkort og en plakat i A3 format af Elisabeth Damkiærs plakat til udstillingen. Overskuddet går til statuen af Kristen Kold. Se mere på www.rudmekompagniet.dk

Bemærk ny omtale i Midtfynsposten på side 28 og i Fyens Stiftstidende.

Søndag den 10. juli kl. 14-16 vil der være fernisering på en udstilling af Elisabeth Damkiær i Galleri Svinestien. Traditionen tro vil der være fællessang, stort kagebord og musikalsk underholdning. Ganske gratis – men med mulighed for at yde frivillige bidrag. Alle er velkomne til ferniseringen.

Elisabeth er en spændende kunstner med et nært og personligt forhold til Rudme, hvor hendes mor, som dengang hed Bente Simonsen og var datter af mejeribestyreren, havde en dejlig barndom og gik i Friskolen.

Galleri Svinestien lærte sidste år Elisabeth at kende via Anne Buhls udstilling, hvor hun og hendes mor Bente kom til ferniseringen, som det ses på billedet til højre.

Herfra fortæller Elisabeth selv historien om de livsbekræftende rødder fra mor Bentes opvækst i lige netop vores lille midtfynske landsby med de grundtvigianske traditioner:

Jeg hedder Elisabeth Damkiær og er psykoterapeut og billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i første halvdel af 1980’erne, men mine rødder ligger solidt plantet i det fynske.

Rudme har en særlig klang for mig, en duft af falmede billeder i gamle album, en verden i sort/hvid, stille som sne, blandet med fortællinger fra hjertet og en følelse af dejlige stærke rødder, min mors barndomsby. Min far Carl Damkiær voksede op på Ellerup Skole, hvor min farfar, der også hed Carl Damkiær, var lærer og degn. Min mors barndom var på og omkring Rudme Mejeri. Der var morfar, Johannes Simonsen, mejeribestyrer fra de kom dertil i 1926 og til hans død i 1954.

Johannes blev født i 1898, søn af gårdejer Kresten Jørgen og Elisabeth Simonsen på Højmøllegård på Tåsinge. Men Johannes ville ikke selv være landmand. Som den eneste af søskendeflokken på 8 forlader han øen og kommer ikke tilbage – han vil noget andet. Han kommer i lære på Dalum Mejeriskole i Odense, og derudover danser han folkedans. Det er her min mormor, den mørkøjede, kønne Elna kommer ind i billedet. Elna stammer fra et husmandssted ved Rynkeby ved Kerteminde. Der er musik i familien – når dagens arbejde er forbi, bliver der spillet op til dans. Elna lærer at spille violin (som den ‘heldige’ blandt 7 søskende), og også hun danser folkedans. Hun har det lange mørke hår samlet i en kraftig fletning i nakken og er rank og mørklødet (det menes, hun har spanske rødder). Johannes er lys. De danner et fint par på dansegulvet de to, Elna og Johannes, og ligesådan videre i livet. Elna er kokkepige, blandt andet hos en læge i Ryslinge, Johannes bliver mejerist. De bliver gift og flytter sammen til Avernakø, hvor Elna i 1925 føder den lille pige, Bente (som 34 år senere bliver min mor). Johannes er førstemejerist på Avernakø, men da muligheden byder sig for at blive mejeribestyrer flytter den lille familie til Rudme. I begyndelsen bor de i den ene ende af mejeribygningen og der er småt med plads, men Johannes og Elna falder rigtig godt til i Rudme. Senere bygges et hus adskilt fra mejeriet, et stort fremskridt for familien, der sidenhen forøges med sønnen Kurt og en efternøler, Birte.

Foran Rudme Brugsforening

Nogle af familiens nærmeste venner bliver brugsuddeleren Theodor Christensen og hans kone Julie. Rudme Brugsforening ligger ikke langt fra mejeriet, strategisk placeret op mod jernbanen. De har tre børn, Asta, ‘Sisse’ og Knud (Sisse hedder egentlig også Julie). Sisse er på alder med min mor, og Knud er jævnaldrende med mors 5 år yngre lillebror, Kurt. Min mor elsker at være der, og da mormor Elna skal føde Kurt får min mor lov at være hos dem, så længe hun vil. Min mor er muligvis blevet voldsomt forkælet hos brugsuddelerens – på et tidspunkt erklærer hun i hvert fald, at hun egentlig gerne vil blive boende!

       Mor Bente og mormor

Mor kommer i Friskolen i Rudme og går der, fra hun er 7-14 år. Hun går i skole hver anden dag i de små klasser. Vejen fra mejeriet til friskolen foregår til fods. Hun kommer forbi gården før bakken, hvor Peter Knudsen og Caroline dengang boede, flere steder er der hunde, der gør. Hun bliver ikke bidt, men hvor er hun bange for dem, når de kommer farende ud og gør. Ofte følges hun med Eli Havelund, som hun også går til gymnastik med.

En af Rudmes første biler – bemærk den håndskrevne tekst!

Om søndagen tager familien på søndagsudflugter. Her er familien lidt speciel i forhold til de fleste, for der er ikke mange i Rudme, der har bil. De kan køre til Tåsinge og besøge familien der, eller til Odense, eller se den nye Lillebæltsbro, der er færdigopført og bliver indviet en sommeraften i 1935, hvor min mor er ti år. Det er en folkefest! Om sommeren går turen til Nyborg Strand – altid på en hverdag, hvor der ikke er så mange mennesker (et synspunkt børnene dog ikke er så begejstrede for.)

Nogle gange når Johannes skal til Odense og forhandle med ostegrossererne, får min mor lov at komme med. De opkøber jo den bedste ost fra hele Fyn, der bringes ind med de mange jernbaner, der fandtes dengang. Fra Odense kan osten fragtes mod vest med jernbanen til Esbjerg og sejles videre til England. Eller med skift i Jylland med jernbaner til Hamborg og dermed til Tyskland. For at få den bedste pris for ost, skal den have medaljer: guld (bedst), sølv (godt) eller bronze (ok).

Det nærliggende Egeskov Gods har jo også sin egen produktion af ost og andre landbrugsprodukter. Men dem opfatter Johannes overhovedet ikke som konkurrenter. For dengang var betegnelsen ‘Herregårdsost’ bestemt ikke noget prægtigt, som man kan få indtryk af i dag, når vi ser osten i supermarkedets køledisk med en smuk blomsteromkranset knejsende herregård på. Dengang var det dårligt betalte landarbejdere og uengagerede medarbejdere, der stod for frembringelsen af ostene. Og mælken, der blev anvendt, var blot købt og betalt, og ikke som i et andelsmejeri, hvor mælkebønderne følger med i, hvordan det går med salget, og om de kan være stolte af den gode ost, der går til Odense og udlandet – og ikke mindst om de får ‘dividende’, altså ekstra penge, hvis året er gået godt for mejeriet og dermed for alle bønderne i Rudme og de andre nærliggende landsbyer.

Grete og Bente

Musikken følger med til Elna og Johannes’ hjem i Rudme. Bente får et klaver og lærer at spille hos en dygtig klaverlærer, Eva Bak i Ryslinge. Ofte kommer Johannes ganske stille ind i stuen og sætter sig, når hun øver de klassiske stykker, hun har for. Hun spillede blandt andet Chopin, og jeg husker hende specielt spille Chopins Impromptu, og at det rørte mig dybt. Senere sammen med min far i 1950-60’erne, hvor jazzmusikken hitter, spiller de firehændigt sammen et ragtimenummer, der hedder ‘The Black and the White Rag’. Jeg er pavestolt af dem, når de spiller.

Tilbage til Rudme. Johannes sidder i sognerådet. Han er radikal, men han er også meget optaget af friskoletanken og af Grundtvigs tanker om læring for livet, trosfrihed og ytringsfrihed til fælles bedste. Dette inkluderer også frihed for kvinder. Han er fx meget optaget af, at min mor skal have en uddannelse, så hun kan klare sig selv. Ikke bare en uddannelse på papiret, hun skal have en uddannelse, hun har hjertet med i og kan og vil bruge. Han bakker hende også op, da hun vil et år til Paris, og min mor får et fantastisk år i Paris og bliver efterfølgende i de senere år husholdningslærer på Odense Katedralskole.

I 1953 har min mor mødt min far gennem en fælles ven i Odense, hvor hun bor til leje hos en onkel og moster i Allegade. Min far, Carl, er ingeniør, han kører på en meget gammel rusten cykel, og set oppe fra vinduet på første sal, hvor tante lurer bag gardinet, er han ikke noget overbevisende godt parti for niecen. Men han er kvik, galant og meget charmerende, og så er penge jo som bekendt lige meget. Den historie har jeg altid elsket.

Hjemme i mejeriet i Rudme får Johannes en blodprop og dør i en alder af bare 56 år. Han når aldrig at blive præsenteret for min far, og det bliver min onkel, der førte Bente til alters i Ryslinge Valgmenighedskirke i juni 1954.

Mormor Elna flytter fra Rudme mejeri med lille 10 årige Birte til en villa i Møllervænget i Odense. De nygifte flytter ind på første sal og her kommer min bror og jeg til verden. Men forinden er der en lille krølle på halen af historien, for da familien skal til at flytte fra Rudme Mejeri står de nu og ser på det ret så nyopførte hønsehus. Det er bygget af ‘Peter tømrer’ fra Boltinge Stolefabrik og af noget rigtig godt træ – alt for fint til et hønsehus, tænker de. Huset bliver pillet ned, bræt for bræt, transporteret til Stokkebæk Strand og genopbygget på et lille stykke mark ved stranden, som mine forældre køber af en undrende gårdmand for næsten ingen penge. Der står det faktisk endnu, men man skal nok vide, at det er et forhenværende hønsehus fra Rudme for at tro det.

Min far døde i 2004, min mor Bente lever stadig.

Igen foran Rudme Brugsforening

L I V S G L Æ D E N

med rødder i Rudme

Elisabeth Damkiær

Galleri Svinestien – juli 2016

Se omtalen i Fyens Stiftstidende og i Midtfynsposten på side 34.

Det indiske orkester Reaching the Roots, som betegner sig selv som “ancient avantgarde”, er klar med en meditationskoncert søndag 19. juni klokken 19.30 i Galleri Svinestien.

Koncerten tager udgangspunkt i stilhed og starter blidt ud med syngeskåle og gong. Musikken udvikler sig derefter og vil være inspireret af ældgamle orientalske indiske og indonesiske traditioner.

Det bliver en koncert der kan overhøres liggende (medbring egen måtte) eller siddende. Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Herringe Kirke og Galleri Svinestien. I løbet af eftermiddagen samme dag underviser de indiske musikere unge lokale musikere i improvisation og orientalsk musiktradition.

Koncerten er gratis.