14 lokale kunstnere udstiller i 14 amerikanerure på Galleri Svinestien

amerikanerure

Åben fernisering den 31. juli kl 14-16 i Galleri Svinestien i Rudme. 14 lokale kunstnere udstiller deres værker i hver sit amerikanerur. Det lyder specielt, og det er det også. Det er den lokale malermester i Rudme, Karsten Frederiksen, som står bag ideen. I en lang årrække har han samlet på amerikanerure med en drøm om engang at have et stort hus, hvor han kunne dekorere hvert rum med hver sit ur. Så vidt er det ikke kommet, så nu skulle urene bruges til noget andet, og da han er med i kredsen omkring Galleri Svinestien og ville stå som kurator for en udstilling i august, valgte han at give 14 lokale kunstnere hver sit amerikanerur og bad dem kreere et kunstværk inde i uret. Det er den udstilling, som kan opleves til ferniseringen på søndag d 31. juli kl 14-16 på Rudmevej 80.

Amerikanerure kaldes også Waterbury clocks. De er blevet fremstillet siden 1830’erne i USA og mange blev eksporteret til Europa. Da de var billige, robuste, gik præcist og ofte havde et spilleværk af knebler, der anslog forskelligt stemte metalstænger, blev de meget populære og udkonkurrerede en overgang mange andre urtyper.

Urkassen er af træ. Forsiden har en låge med glas, hvor nederste del ofte er tildækket bag et maleri. Det er når man åbner denne låge, at man kan se de enkelte kunstneres værker. Værker som er lavet specielt til denne udstilling.

Udstillerne er følgende: Sys Hindso, Hanne Skyum, Lars Abrahamsen, Johannes Havelund, Aja Skyum, Inge Engholm Gjesing, Michael Due, Marie Lundquist, Jeannie Jensen, Mette Holde Jensen, Tove Marie Mortensen, Pernille Ryhl-Svendsen, Søren I. Petersen og Tyge Mortensen. 

Galleri Svinestien er et lille landsbygalleri, der i sommerperioden arrangerer spændende udstillinger med lokale kunstnere i den gamle svinesti på Rudmevej 80, hos Karen og Tyge Mortensen. Der er nye ferniseringer ca. en gang om måneden med højskolesang, foredrag, kaffe og det berømte Rudmekagebord. Galleriet står altid åbent, så man kan frit komme på besøg.

Nærmere oplysninger:

Tyge Mortensen tlf. 60 91 58 45

Karsten Frederiksen Skov tlf. 23 25 20 84

Foto: Tyge Mortensen

Se omtalen på side 18 i Midtfynsposten.

Posted in Allgemein | Leave a comment

Elisabeth Damkiærs fernisering og glade overraskelse

 

Søndag den 10. juli startede med regnvejr, men hele eftermiddagen holdt regnen – som på bestilling – pause, så borde og stole, der for en sikkerheds skyld var blevet  stillet ind i det gamle kostaldsrum, igen kunne sættes ud på pladsen foran galleriet, hvor rigtig mange mennesker ankom ved 2-tiden – både lokale og mange nye gæster langvejs fra.

Det blev endnu en dejlig ferniseringsdag med den ’traditionelle’ indledning på gårdspladsen foran galleriet med sang, musik og Tyge Mortensens velkomst og introduktion af Galleri Svinestien, stedets historie og ikke mindst om Elisabeth Damkiærs tætte slægtsforbindelse til egnen og dens historie.

Fyens Stiftstidende havde i forbindelse med artiklen ”Minder er fra Rudme” om den kommende udstilling været så flinke at vise fotografiet herunder fra Elisabeths mors gamle fotoalbum, som viser flere personer foran Rudme Brugsforening i 1940’erne.

rudme brugsenTil dette avisbillede havde Bodil Depusior skrevet denne kommentar:

”Mange tak for dette fine billede, hvor jeg kan se min morfar Theodor Christensen, hans datter Sisse (min mor) og min far Herman Larsen som i dag er 94 år og bor i Kværndrup
Vh Bodil Aksglæde Depusior ”

11

Da Elisabeth Damkiær talte til de mange gæster før udstillingens åbning, spurgte hun med spænding i stemmen, om Bodil Aksglæde Depusior eller nogen fra hendes familie var til stede? En dame svarede, at det var hun ikke, men at hun kendte hende, fordi de havde gået i parallelklasse sammen.  Et ganske kort øjeblik senere ankom Bodil imidlertid sammen med sin far Herman Larsen fra Kværndrup – som kaldet.  Alle de tilstedeværende fik nu den glæde at overvære et rørende varmt og kærligt møde mellem de to og Elisabeth Damkiær samt hendes nu 91-årige mor Bente Damkiær, datter af Johannes Simonsen, som var mejeribestyrer på Rudme Mejeri i årene 1926-54. Det var som et eventyr – at et fotografi fra Bente Damkiærs gamle fotoalbum, som blev gengivet i avisen, førte til et møde mellem to gamle Rudmeslægter.

22

27

29

38

Man kan p.t. se kopier af andre Rudmebilleder fra samme familiealbum som en historisk sideudstilling i Galleri Svinestien.

rudme brugsen 1

Efter alle gæsterne havde set udstillingen med Elisabeth Damkiærs smukke abstrakte malerier med de poetiske forklarende skilte og den historiske udstilling samt nydt godt af vin, øl og sodavand (med tak til Elisabeth) samt det overdådige kagebord i vognporten, mens svalerne fløj lystigt frem og tilbage for at fodre de sultne unger oppe under loftsbjælkerne, afsluttede Bjarne Gjesing dagen med at fortælle spændende anekdoter fra det gamle Rudme Mejeri.  I dag bor Bjarne Gjesing pudsigt nok selv i mejeribestyrerens daværende bolig lige ved siden af den bygning, der førhen var Rudme Mejeri.  Mange af anekdoterne findes desuden i Rudmebogen, skrevet af Bjarne Gjesing, som blev udgivet i 2008 i anledning af Rudme Friskoles 150 års jubilæum.

53

48

Alt i alt blev det en fernisering, som vil blive husket med glæde i Rudme og Galleri Svinestien, hvilket må siges at være helt i tråd med en udstilling, der har titlen: LIVSGLÆDEN med rødder i Rudme.

43

37

5

60

Bente og Grundtvig

Der kan købes både postkort og en plakat i A3 format af Elisabeth Damkiærs plakat til udstillingen. Overskuddet går til statuen af Kristen Kold. Se mere på www.rudmekompagniet.dk

Livsglæden (3)

Bemærk ny omtale i Midtfynsposten på side 28 og i Fyens Stiftstidende.

Posted in Allgemein | Leave a comment

LIVSGLÆDEN med rødder i Rudme – af Elisabeth Damkiær

Elisabeth Damkiær og hendes morSøndag den 10. juli kl. 14-16 vil der være fernisering på en udstilling af Elisabeth Damkiær i Galleri Svinestien. Traditionen tro vil der være fællessang, stort kagebord og musikalsk underholdning. Ganske gratis – men med mulighed for at yde frivillige bidrag. Alle er velkomne til ferniseringen.

Elisabeth er en spændende kunstner med et nært og personligt forhold til Rudme, hvor hendes mor, som dengang hed Bente Simonsen og var datter af mejeribestyreren, havde en dejlig barndom og gik i Friskolen.

Galleri Svinestien lærte sidste år Elisabeth at kende via Anne Buhls udstilling, hvor hun og hendes mor Bente kom til ferniseringen, som det ses på billedet til højre.

 

 

Herfra fortæller Elisabeth selv historien om de livsbekræftende rødder fra mor Bentes opvækst i lige netop vores lille midtfynske landsby med de grundtvigianske traditioner:

Version 4Jeg hedder Elisabeth Damkiær og er psykoterapeut og billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i første halvdel af 1980’erne, men mine rødder ligger solidt plantet i det fynske.

Rudme har en særlig klang for mig, en duft af falmede billeder i johannesgamle album, en verden i sort/hvid, stille som sne, blandet med fortællinger fra hjertet og en følelse af dejlige stærke rødder, min mors barndomsby. Min far Carl Damkiær voksede op på Ellerup Skole, hvor min farfar, der også hed Carl Damkiær, var lærer og degn. Min mors barndom var på og omkring Rudme Mejeri. Der var morfar, Johannes Simonsen, mejeribestyrer fra de kom dertil i 1926 og til hans død i 1954.

 

Johannes blev født i 1898, søn af gårdejer Kresten Jørgen og Elisabeth Simonsen på Højmøllegård på Tåsinge. Men Johannes ville ikke selv være landmand. Som den eneste af søskendeflokken på 8 forlader han øen og kommer ikke tilbage – han vil noget andet. Han kommer i lære på Dalum Mejeriskole i Odense, og derudover danser han folkedans. Det er her min mormor, den mørkøjede, kønne Elna kommer ind i billedet. Elna stammer fra et husmandssted ved Rynkeby ved Kerteminde. Der er musik i familien – når dagens arbejde er forbi, bliver der spillet op til dans. Elna lærer at spille violin (som den ‘heldige’ blandt 7 søskende), og også hun danser folkedans. Hun har det lange mørke hår samlet i en kraftig fletning i nakken og er rank og mørklødet (det menes, hun har spanske rødder). Johannes er lys. De danner et fint par på dansegulvet de to, Elna og Johannes, og ligesådan videre i livet. Elna er kokkepige, blandt andet hos en læge i Ryslinge, Johannes bliver mejerist. De bliver gift og flytter sammen til Avernakø, hvor Elna i 1925 føder den lille pige, Bente (som 34 år senere bliver min mor). Johannes er førstemejerist på Avernakø, men da muligheden byder sig for at blive mejeribestyrer flytter den lille familie til Rudme. I begyndelsen bor de i den ene ende af mejeribygningen og der er småt med plads, men Johannes og Elna falder rigtig godt til i Rudme. Senere bygges et hus adskilt fra mejeriet, et stort fremskridt for familien, der sidenhen forøges med sønnen Kurt og en efternøler, Birte.

rudme brugsenForan Rudme Brugsforening

Nogle af familiens nærmeste venner bliver brugsuddeleren Theodor Christensen og hans kone Julie. Rudme Brugsforening ligger ikke langt fra mejeriet, strategisk placeret op mod jernbanen. De har tre børn, Asta, ‘Sisse’ og Knud (Sisse hedder egentlig også Julie). Sisse er på alder med min mor, og Knud er jævnaldrende med mors 5 år yngre lillebror, Kurt. Min mor elsker at være der, og da mormor Elna skal føde Kurt får min mor lov at være hos dem, så længe hun vil. Min mor er muligvis blevet voldsomt forkælet hos brugsuddelerens – på et tidspunkt erklærer hun i hvert fald, at hun egentlig gerne vil blive boende!

mormor og bente       Mor Bente og mormor

Mor kommer i Friskolen i Rudme og går der, fra hun er 7-14 år. Hun går i skole hver anden dag i de små klasser. Vejen fra mejeriet til friskolen foregår til fods. Hun kommer forbi gården før bakken, hvor Peter Knudsen og Caroline dengang boede, flere steder er der hunde, der gør. Hun bliver ikke bidt, men hvor er hun bange for dem, når de kommer farende ud og gør. Ofte følges hun med Eli Havelund, som hun også går til gymnastik med.

bilenEn af Rudmes første biler – bemærk den håndskrevne tekst!

Om søndagen tager familien på søndagsudflugter. Her er familien lidt speciel i forhold til de fleste, for der er ikke mange i Rudme, der har bil. De kan køre til Tåsinge og besøge familien der, eller til Odense, eller se den nye Lillebæltsbro, der er færdigopført og bliver indviet en sommeraften i 1935, hvor min mor er ti år. Det er en folkefest! Om sommeren går turen til Nyborg Strand – altid på en hverdag, hvor der ikke er så mange mennesker (et synspunkt børnene dog ikke er så begejstrede for.)

Nogle gange når Johannes skal til Odense og forhandle med ostegrossererne, får min mor lov at komme med. De opkøber jo den bedste ost fra hele Fyn, der bringes ind med de mange jernbaner, der fandtes dengang. Fra Odense kan osten fragtes mod vest med jernbanen til Esbjerg og sejles videre til England. Eller med skift i Jylland med jernbaner til Hamborg og dermed til Tyskland. For at få den bedste pris for ost, skal den have medaljer: guld (bedst), sølv (godt) eller bronze (ok).

Det nærliggende Egeskov Gods har jo også sin egen produktion af ost og andre landbrugsprodukter. Men dem opfatter Johannes overhovedet ikke som konkurrenter. For dengang var betegnelsen ‘Herregårdsost’ bestemt ikke noget prægtigt, som man kan få indtryk af i dag, når vi ser osten i supermarkedets køledisk med en smuk blomsteromkranset knejsende herregård på. Dengang var det dårligt betalte landarbejdere og uengagerede medarbejdere, der stod for frembringelsen af ostene. Og mælken, der blev anvendt, var blot købt og betalt, og ikke som i et andelsmejeri, hvor mælkebønderne følger med i, hvordan det går med salget, og om de kan være stolte af den gode ost, der går til Odense og udlandet – og ikke mindst om de får ‘dividende’, altså ekstra penge, hvis året er gået godt for mejeriet og dermed for alle bønderne i Rudme og de andre nærliggende landsbyer.

grete og benteGrete og Bente

Musikken følger med til Elna og Johannes’ hjem i Rudme. Bente får et klaver og lærer at spille hos en dygtig klaverlærer, Eva Bak i Ryslinge. Ofte kommer Johannes ganske stille ind i stuen og sætter sig, når hun øver de klassiske stykker, hun har for. Hun spillede blandt andet Chopin, og jeg husker hende specielt spille Chopins Impromptu, og at det rørte mig dybt. Senere sammen med min far i 1950-60’erne, hvor jazzmusikken hitter, spiller de firehændigt sammen et ragtimenummer, der hedder ‘The Black and the White Rag’. Jeg er pavestolt af dem, når de spiller.

Tilbage til Rudme. Johannes sidder i sognerådet. Han er radikal, men han er også meget optaget af friskoletanken og af Grundtvigs tanker om læring for livet, trosfrihed og ytringsfrihed til fælles bedste. Dette inkluderer også frihed for kvinder. Han er fx meget optaget af, at min mor skal have en uddannelse, så hun kan klare sig selv. Ikke bare en uddannelse på papiret, hun skal have en uddannelse, hun har hjertet med i og kan og vil bruge. Han bakker hende også op, da hun vil et år til Paris, og min mor får et fantastisk år i Paris og bliver efterfølgende i de senere år husholdningslærer på Odense Katedralskole.

I 1953 har min mor mødt min far gennem en fælles ven i Odense, hvor hun bor til leje hos en onkel og moster i Allegade. Min far, Carl, er ingeniør, han kører på en meget gammel rusten cykel, og set oppe fra vinduet på første sal, hvor tante lurer bag gardinet, er han ikke noget overbevisende godt parti for niecen. Men han er kvik, galant og meget charmerende, og så er penge jo som bekendt lige meget. Den historie har jeg altid elsket.

Hjemme i mejeriet i Rudme får Johannes en blodprop og dør i en alder af bare 56 år. Han når aldrig at blive præsenteret for min far, og det bliver min onkel, der førte Bente til alters i Ryslinge Valgmenighedskirke i juni 1954.

Mormor Elna flytter fra Rudme mejeri med lille 10 årige Birte til en villa i Møllervænget i Odense. De nygifte flytter ind på første sal og her kommer min bror og jeg til verden. Men forinden er der en lille krølle på halen af historien, for da familien skal til at flytte fra Rudme Mejeri står de nu og ser på det ret så nyopførte hønsehus. Det er bygget af ‘Peter tømrer’ fra Boltinge Stolefabrik og af noget rigtig godt træ – alt for fint til et hønsehus, tænker de. Huset bliver pillet ned, bræt for bræt, transporteret til Stokkebæk Strand og genopbygget på et lille stykke mark ved stranden, som mine forældre køber af en undrende gårdmand for næsten ingen penge. Der står det faktisk endnu, men man skal nok vide, at det er et forhenværende hønsehus fra Rudme for at tro det.

Min far døde i 2004, min mor Bente lever stadig.

rudme brugsen 1Igen foran Rudme Brugsforening

Livsglæden (3) L I V S G L Æ D E N

med rødder i Rudme

Elisabeth Damkiær

Galleri Svinestien – juli 2016

 

Se omtalen i Fyens Stiftstidende og i Midtfynsposten på side 34.

Posted in Allgemein | Leave a comment

Musik med syngeskåle og gong

SoundHealing2Det indiske orkester Reaching the Roots, som betegner sig selv som “ancient avantgarde”, er klar med en meditationskoncert søndag 19. juni klokken 19.30 i Galleri Svinestien.

Koncerten tager udgangspunkt i stilhed og starter blidt ud med syngeskåle og gong. Musikken udvikler sig derefter og vil være inspireret af ældgamle orientalske indiske og indonesiske traditioner.

Det bliver en koncert der kan overhøres liggende (medbring egen måtte) eller siddende. Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Herringe Kirke og Galleri Svinestien. I løbet af eftermiddagen samme dag underviser de indiske musikere unge lokale musikere i improvisation og orientalsk musiktradition.

Koncerten er gratis.

Posted in Allgemein | Leave a comment

Ole Strøms fernisering i Galleri Svinestien

Ole Strøm fernisering26Søndagens fernisering i Galleri Svinestien var en anelse mere overskyet end sædvanligt for stedets ferniseringer (vejrguderne holdt dog vandhanerne lukkede, så det forblev tørt), men det gjorde egentlig ikke så meget, for strålende solskin i gyldne farver strålede ud fra selve Svinestien – nemlig fra Ole Strøms farveglade og smittende positive malerier.  For de mange fremmødte blev det endnu én skøn oplevelse i Galleri Svinestiens regi.

Hanne og Flemming Rasmussen stod denne gang for alt det praktiske, og Hanne indledte som ordstyrer med at fortælle om galleriet, og hvordan det fungerede.

Dernæst fortalte hun om Ole Strøms mange meritter, Foderstoffen, Brangstrup Festival, Heartland Festival, deres mangeårige venskab og, sidst men ikke mindst,  om de fælles børnebørn, hvilket alt sammen nu havde ført frem til denne dags nye maleriudstilling i Galleri Svinestien.

Ud over malerierne kan Ole Strøms helt nye CD også købes på udstillingen.

Tyge Mortensen fortalte om de mange nye og spændende planer for såvel galleriet som hele lokalområdet, bl.a. om en ‘arvet’ plakatsamling fra Fjellerup Gods, som nu præsenteres i det første staldrum ud mod vejen, om flere skulpturer på strategiske steder i Rudme, og han trak paralleller til den netop afsluttede Heartland Festival på Egeskov.  Alt i alt er der næppe tvivl om, at der via musikken og kulturen i disse år dannes store ringe med Midtfyn i centrum – ikke mindst udgående fra Rudmeområdet, sagt i al ubeskedenhed (med et glimt i øjet).

Ole Strøm fernisering13Ole Strøm fernisering17Ole Strøm fernisering21Ole Strøm fernisering15Ole Strøm fernisering16Ole Strøm fernisering7Ole Strøm fernisering6Ole Strøm ferniseringOle Strøm fernisering3Ole Strøm fernisering23Ole Strøm fernisering24Ole Strøm fernisering25

OleStrømfernisering2

Ole Strøm fernisering5

 

Posted in Allgemein | Leave a comment

Kunstudstilling af musikalske Ole Strøm

Ole Strøm med CDGalleri Svinestien i Rudme holder søndag den 12. juni kl. 14-16 fernisering på en spændende udstilling af Ole Strøm, som er kendt, ikke mindst i lokalområdet.

Traditionen tro vil der være fællessang, stort kagebord og musikalsk underholdning. Ganske gratis. Alle er velkomne til ferniseringen, som arrangeres af frivillige fra landsbyen Rudme.

Ole Strøm er mest kendt for sin musik, for sit tidligere arbejde på CSV Brangstrupskolen, for at være primus motor for Brangstrups årlige musikfestival og en af de oprindelige initiativtagere til Foderstoffen., men han kan også spille virtuost med penslen og maler farvestrålende billeder, der hovedsagelig er inspireret af naturens skønhed.

Ole Strøms netop udgivne femte musikalbum på CD har titlen “Jeg lukker dig ind” – og i Galleri Svinestien lukker Ole Strøm også os alle ind i sit helt eget billedunivers fra søndag den 12. juni til den 8. juli.

plakat Ole S 30x42P.S.: Artikel i Fyens Stiftstidende om nogle af Ole Strøms musikaktiviteter i disse dage i forbindelse med Heartland på Egeskov.

Posted in Allgemein | Leave a comment

Rudme.org har fået et flot nyt layout

Hele Rudme og omegns fælles ‘hjem’ på nettet er blevet smukkeseret og har fået et fint nyt layout, som jeg vil anbefale alle at studere nærmere. Med den nye illustration på forsiden er der heller ikke den mindste tvivl om, hvor Rudme og omegn er placeret på Danmarkskortet – nemlig midt i et kreativt og frodigt område på Midtfyn.

Rudme.org-Ny forside

Siden har nu fået 9 overordnede faner, hvoraf de 8 er med undermenuer, der dækker næsten enhver interesse her i området:

  1. Forside
  2. Skolerne
  3. Kirkerne
  4. Musikken
  5. Kunsten
  6. Kulturen
  7. Sporten
  8. Lokalrådet
  9. Virksomheder

Tak til Carl Leonhard!

Posted in Allgemein | Leave a comment

Susanne Thea i Tobaksgaarden i Assens

Harold is offered the crownTobaksgaarden i Assens viser fra 15. juni til 15. september en spændende udstilling af Susanne Thea med et 72 meter langt kunstværk kaldet En Parafrase over Bayeaux Tapetet. Inspirationen er det oprindelige Bayeauxtapet, som er over 900 år gammelt og en broderet ‘tegneserie’ i uldgarn på hørlærred, der beskriver Vilhelm Erobrerens invasion af England i 1066.  Det originale billedtæppe findes nu på sit eget museum i Normandiet.

Tobaksgaarden skriver om Susanne Theas værk:

PARAFRASEN

Parafrase over Bayeux Tapetet er en billedfrise bestående af 90 kobberætsninger, som Susanne Thea har arbejdet på i mere end 3 år. Teknikken er stregætsning, akvatinte, koldnål, fladbid, burin. Ætsningerne måler 20 x 80 cm, og den samlede længde er 72 meter, svarende til længden på det originale Bayeux Tapet.

Her er tale om en fri fortolkning – en billedfortælling over det berømte Bayeux Tapet, der i billeder genfortæller slaget ved Hastings i 1 066. Der er konger, vikingeskibe, fabeldyr og soldater med skjold og spyd, slotte, borge, kirker, krig og fred på Susanne Theas billedfrise, men der er også hede elskovsscener, kornfede præster, overjordiske væsner og mange flere kvinder, end der nogen sinde har været på Bayeux Tapetet. Der er mere dybde i motiverne, figurernes ansigter har fået liv, og mennesket bag soldaten træder i karakter på frisen.

Susanne Thea sår tvivl om, hvem der er forræder, og hvem der er helgen i den drabelige historie. Hun skildrer krigens konsekvenser og drager paralleller til nutiden og menneskets uforanderlige søgen efter en gunstig tilværelse.

”Livet er en parafrase. Vi går planken ud og håber på at gøre en forskel undervejs” –  fortæller Susanne Thea.

”Vi søger alle efter en bedre tilværelse og skyr ingen midler. Vilhelm Erobreren oprustede sin hær med løfter om økonomisk fremgang og sejrsfryd, og sceneriet kan vi jo sagtens genkende i nutidens verden.”

Posted in Allgemein | Leave a comment

Ryslingetegnernes fernisering

RefleksbilledeDe to naboers smukke og forskellige tegninger blev afsløret på årets allerførste rigtige sommerdag med strålende sol og glade smil på pladsen foran galleriet. Rigtig mange mennesker var mødt frem – deriblandt mange fra Ryslinge.

Helene Mondrup og Mette Holde stod denne gang for de mange praktiske forberedelser, ophængning osv., og Helene ’åbnede ballet’ som ordstyrer og forklarede konceptet.

Tyge beskrev, hvordan han og Bjarne Gjesing sidste år havde ledt efter den nu 92-årige Aage Rasmussens adresse rundt om i Ryslinge, fordi de havde set nogle af hans tegninger og vidste, at han hele livet har tegnet fine bygninger og huse, ikke mindst på Fyn, og da de omsider fandt huset, efter først at have banket på hos naboen, viste det sig da også, at han bogstavelig talt havde et væld af smukke tegninger liggende, der vil interessere rigtig mange på denne udstilling.

2016-05-08 13.50.29Via Aage Rasmussen blev Tyge og Bjarne klar over, at Aages gode nabo Preben Winther også var en spændende tegner, men med helt andre motiver – nemlig fortællende bogillustrationer bl.a. til bøger for unge, krimier og for at fejre H.C. Andersen (nogle af bøgerne ses på bordet inde i galleriet) – og så lå idéen jo lige for med en naboudstilling af deres værker i Galleri Svinestien.

Naboskabet fungerer smukt også på denne udstilling. Man kan gå rundt og se på billederne og næsten forestille sig, hvordan de mere eller mindre dramatiske begivenheder i Preben Winthers tegninger faktisk kan have udspillet sig i eller omkring mange af Aage Rasmussens detaljerede gamle huse og bygninger.  Fællesnævneren er husenes ydre og indre liv.

2016-05-08 13.57.492016-05-08 14.41.062016-05-08 14.42.162016-05-08 14.20.422016-05-08 15.04.102016-05-08 15.30.50

2016-05-08 14.42.30

2016-05-08 15.40.42

2016-05-06 14.21.02

2016-05-06 14.20.232016-05-08 15.45.182016-05-06 14.16.122016-05-08 14.49.412016-05-08 14.50.03GæstebogenSang foran Antonius

 

 

 

 

 

 

VinduetFoto: Marianne Ajana

Posted in Allgemein | Leave a comment

To Ryslinge-tegnere i Galleri Svinestien

Galleri Svinestien i Rudme holder søndag den 8. maj kl. 14-16  fernisering på en udstilling med:

De to Ryslinge-tegnere

Aage Rasmussen og Preben Winther

Traditionen tro vil der være fællessang, stort kagebord og musikalsk underholdning. Ganske gratis. Alle er velkomne til fernisering som arrangeres af frivillige fra landsbyen Rudme.

Ryslingetegnerne

Hvem er de to lokale Ryslinge-tegnere?

Naboer

De to herrer er naboer og har haft et fortræffeligt naboskab i mange år og fulgt hinanden privat og med tegningen. Nu er de sammen om forårets maj-udstilling i Galleri Svinestien.

Illustrator og forfatter Preben Winther

Preben er født i Nyborg 1949 og startede med at tegne som barn. Han husker, han plagede sin mor om at få sine tegninger med i skole! I skolen havde man dengang tegning, det var før faget blev til formning og senere billedkunst. Her tegnede han enten frit eller efter motiv.

Efter skolen blev han uddannet boghandler, fik senere en HF og tog derefter en læreruddannelse på Skårup Seminarium med dansk og billedkunst. Han arbejdede som lærer nogle år og har siden 1994 undervist børn og unge i billedkunst.

I 2001 fik han sin første bogillustrationsudgivelse – siden er det blevet til ikke mindre end 104 bøger, bl.a. gyserfortællinger, letlæsningsbøger, en HC Andersen-fejring – alle udgivet via forlaget Cadeau.

Preben har aldrig kunnet beslutte, om han skulle være illustrator eller forfatter! Han har udgivet 3 digtsamlinger, forfattet en række tekster til udstillingskataloger og skrevet biografier om billedkunstnere.

I alt har han omkring 50.000 bøger stående på landets biblioteker!

Arbejdsmetode

Som illustrator læser Preben først bogen 5-6 gange, laver skitser undervejs, før det færdige billede bliver skabt. Flere gange har han rejst ud i verden til ”gerningsstederne” for med egne øjne at iagttage og nedfælle streger! Ofte bruger han kun blyant eller tusch.

Preben har selv flere favorittegnere bl.a. Enki Bilal, der er eksjugoslav og laver voksen tegneserier, også Ib Andersen, Sven Havsteen-Mikkelsen og Eiler Kragh kan han godt lide. På spørgsmål om hvad han drømmer om at illustrere, svarer han:” Dostojevskijs samlede værker!”

Tegner Åge Rasmussen

Åge er født i Gelskov i1924. Han husker, at hans første tegnepapir var Fyens Tidende. Åge har altid tegnet, fordi han ikke kunne lade være, alt har han lært sig selv. Efter endt skole kom han ud og tjene på bøndergårdene. På Arreskov gods fandt han Sigrid, som han blev gift med i 1952. Han arbejdede som traktorfører og senere på en radiatorfabrik.

Arbejdsmetode.

Åge kører ud i landskabet og tegner. Ofte har det været bestillingsarbejder af folks huse – han har kørt Fyn og øerne tyndt. Han sætter sig med sin skitseblok, skitser op med blyant, så han kan viske ud! Nogle gange bruger han tusch. Han har tegnet i tusindvis af huse og gårde.

Åge har også tegnet de 4 kirker i Ryslinge Sogn og doneret dem som telegrammer bl.a. til konfirmationskort.

Kontakt:

Aage Rasmussen  tlf.  62671467

Preben Winther tlf. 21376383

Posted in Allgemein | Leave a comment