Afsløringen af Leg i Livstræets Krone

Peter AG kom desværre ikke til ferniseringen her i Rudme, men han vidste nok heller ikke, at han gik glip af muligheden for at blive foreviget ”på bænken under bøgen” – først via fotografier og næste år, når de cubanske kunstnere kommer igen, muligvis som en permanent statue på bænken under bøgen. Det er bare ærgerligt!

Mange børn og voksne var mødt frem til afsløringen og ferniseringen foran Rudme Friskole af kunstværket Leg i Livstræets Krone, som er udført af de to cubanske kunstnere Arcadio og Ruben.

Skoleleder Pedro Martinez lagde for med oplysninger om kunstværket, hvorefter Arcadio talte på spansk om tankerne bag kunstværket og problemerne med at skabe det, og Pedro Martinez oversatte løbende til dansk.

Tyge Mortensen beskrev, hvordan værket var blevet finansieret via crowdfunding og et sidste tilskud fra kommunens slå-i-gang-pulje.

De to inspirationssange Livstræet og Gnags’ På bænken under bøgen blev sunget, og det bliver næppe sidste gang.

Søren Ingemann Pedersen, som underviser på skolen og er én af Rudmes helt egne kunstnere (klik HER for at se artiklen om ham her på bloggen), holdt dernæst denne tale om kunstværket:

—————-

Normalt lader man det være op til den enkelte beskuer at fortolke et kunstværk.

Men jeg vil alligevel gerne komme med min helt egen fortolkning af, hvem de tre børn er, som nu kravler rundt i skolens træ.

Sådan som jeg ser det, har jeg valgt at kalde det barn, der er på vej op i træet, for NYSGERRIGHEDEN.

Det er det barn, der ikke kan stå foran en lukket dør uden at skulle åbne den for at se, hvilke nye muligheder der åbner sig bag.

Det er f.eks. Ole, der sad på en knold og drømmer sig ud bag horisonten, og lader de små får stå tilbage og glo, mens han stikker af.

Fremskridtet, ideerne, fremtiden – der bruser som blodet i årene.

Så har vi barnet, der skubber nysgerrigheden op.

Det barn vil jeg kalde HJÆLPSOMHEDEN.

Det er det barn, der arbejder hårdt for at få opgaven løst.

Med nutidstermer vil man kalde sådan en for afslutteren.

Det er det barn, der får tingene til at ske, og som lige ved, hvad der skal til for at skabe god stemning. Det barn som får legen til at glide.

Samlet set kan de to børn ikke undvære hinanden.

For ideer er først rigtigt gode, når de bliver ført ud i livet.

Og så er der det 3. barn i gyngen.

Svævende mellem himmel og jord

Det barn kalder jeg FRIHEDEN

Det er åndens barn, der nu nyder frugten af de gode ideer og det hårde slid.

Fyldt med ny erfaring – og klar til mere.

Heroppe fra kan barnet både gynge frem og tilbage i fortid og fremtid.

Med udsigt og indsigt.

Og det kan være meget frigørende for et menneske.

Jeg tror oven i købet, at man kan høre barnet synge en gyngesang som børn jo har for vane.

NYSGERRIGHEDEN, HJÆLPSOMHEDEN OG FRIHEDEN

3 vigtige elementer, der skal til for at skabe liv, leg, og fællesskab.

Nå men…

Hvis de tre børn virkelig er så vigtige, hvorfor er de så gennemsigtige? Man kan jo næsten ikke kan se dem?

Det kan man som beskuer bl.a. spørge sig selv om med Shakespeares ord:

“ Vi er af samme stof som drømme gøres af; vores korte liv omkranses af et blund”

Vores liv blot er skrevet på døgnfluens sarte vinger, har fortidens ånder hvisket os i øret.

Selv i Livstræets krone må vi altid minde os selv om vores gennemsigtighed og forgængelighed.

Drømme lever ikke evigt – men de er med til at gøre os levende.

Dette er naturligvis bare min egen personlige fortolkning, nu er det op til jer at finde ud af; hvad I ser.

———————-

Der blev afsluttet med kaffe, saftevand, øl og kage, og der var også varm suppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *