Ferniseringstemning

Stine Jeelsmark Ludvigsens fernisering bød på mange dejlige billedmotiver, og jeg har igen ikke kunnet dy mig for at lege lidt med en del af dem. Billederne emmer af ferniseringshygge og den gode kunst- og familieoplevelse, som denne og mange andre ferniseringer er i Galleri Svinestien.

Jeg vil også lige fortælle, at cirka halvdelen af Stines kunstværker allerede er solgt, så hvis du/I har planer om at købe ét S.J.L.-maleri, skal det helst ske inden for de næste 2 uger, inden årets sidste udstilling indtager Svinestien.

Stines Jeelsmark Ludvigsens værker har en speciel og meget personlig stil, som det i høj grad bliver spændende at følge i mange år fremover. Hun er en spændende kunstner med et stærkt og positivt formsprog, der bare ’vil ud’, og det bliver til farveglade kunstværker, som indbyder til bare at nyde at se på dem i rigtig lang tid. De taler, råber, leger, hopper, danser og fletter sig sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.