Presse: Zita Venner udstiller

Zita Venner

Årets anden fernisering er søndag den 12. maj kl. 14-16 på Galleri Svinestien, Rudmevej 80 – med det traditionelle store kagebord, musikalsk underholdning og fællessang.

Zita Venner har nu i 2 år boet i Krarup, hvor hun er nabo til Mark Lovatt, som er velkendt i Rudme fra Foderstoffen, og det er via Mark, hun har fundet vej til Galleri Svinestien. Zita er oprindeligt oplært som porcelænsmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik, eller Royal Copenhagen, hvor hun arbejdede i 8 år.

Hun har siden været selvstændig, men har på intet tidspunkt sluppet maleriet, sin kreativitet og sprudlende farveglæde, hvilket ikke mindst hjemmet i Krarup vidner om. Hun har bl.a. undervist i tegning på aftenskole for begyndere og lettere øvede samt prøvet at være kulissemaler og meget andet.   

Hun beskriver sit kunstneriske univers på følgende måde:

“Fantasi, natur og det utænkelige. Tanker mellem det selvfølgelige og det overraskende. Det bedste jeg ved er at pirre min egen nysgerrighed og få beskueren til at se en anden virkelighed. Forstå og værdsætte vores natur og verden bedre.

Jeg elsker at male og bruger olie, akryl, kridt og andre midler. Når jeg maler, er jeg i en helt anden verden og eksperimenterer hele tiden for at udfolde min kunst, tanker og følelser bedre. Alt kan males og bliver malet på – tapetet i mit hus, trylledej, porcelæn, glas, billeder osv.

Omtale i Midtfynsposten
https://www.midtfynsposten.dk/midtfynsposten/Farverig-fernisering-og-faellessang-i-Svinestien/artikel/395788

Og i Fyens Stiftstidende
https://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/Farverig-fernisering-og-faellessang-i-Svinestien/artikel/3347868

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.