Søren Ingemann Petersen – en underfundig kunstner

På Rudmevej, som snor sig gennem den særlige grundtvig-koldske muld på Midtfyn, bemærker man ud for Galleri Svinestien i nr. 80 en hvid, siddende statue af en argumenterende Grundtvig, som nu i 2 år har fået mange forbipasserende til at studse.

Kun fire huse derfra, i nr. 72, har dette grundtvigianske statuefænomen direkte været med til at skabe en ny midtfynsk kunstner med et glimt i øjet – Søren Ingemann Petersen. Søren følte nemlig behov for at give galleriets lidt højtidelige statuestemning et sprælskt og underfundigt modspil. Få det hele lidt mere jordnært med et godt grin. Det har han bl.a. gjort ved at skabe ovenstående bugtalerfigur i overstørrelse i fiberbeton til en udstilling i galleriet i april 2015 , hvorefter bugtalerdukken Ulrik sad nok så nydeligt og smilende på græsplænen uden for hans eget hus hele sommeren – absolut ikke til at overse for de forbipasserende.

Søren er autodidakt og kalder sig selv for ”fiduskunstner”, men det er ikke helt rigtigt ud fra ordbogens definition: ”Banal kunst som er produceret på en nem måde, men som alligevel sælges i store mængder el. til en høj pris”.  Sørens figurer er bestemt ikke masseproducerede. Stilen er mere i retning af popkunstskulptur. Popkunst eller pop art er inspireret af populærkulturen og massemedierne, en humoristisk og ironisk kommentar. Søren gør det på sin helt egen måde.

Det er bl.a. tydeligt i hans senest udstillede værk Ur-fuglen, som indgik i Galleri Svinestiens udstilling Tik Tak i august-september, hvor det var den mest markante og originale variant af udstillingens tema: ur-kunst-værker skabt inde i amerikanerurenes urkasser. I modsætning til de øvrige kunstnere, som placerede kunstværket inde i urkasserummet, gjorde Søren selve uret og hele urkassen til en del af skulpturen Ur-fuglen. Tanken bag Ur-fuglen er både et ordspil på ordet ”ur-” og ”urfugl” og en spøjs visualisering af kontrasten i tidsopfattelse fra den urløse urtid, symboliseret ved det pjuskede fuglehoved øverst med Anders And-næb, sammenlignet med nutidens ur- og tidsfiksering med urskiven i maven nederst, understøttet af en solid Mickey Mouse-underdel med ben og bukser i gult, rødt og blåt.  (Tik Tak-udstillingen med Sørens Ur-fugl kan indtil jul ses på vandreudstillingen ved Sedelco i Nordjylland.)


I hele sommeren 2016 har denne Kewpie eller babyfigur prydet Sørens græsplæne i stedet for bugtaleren Ulrik.  Den oprindelige inspiration til den fandt Søren i en bunke meget gamle numre af Familiejournalen, som førhen indeholdt mange klassiske tegneserier.  Kewpies-figurerne blev opfundet af den amerikanske Rose O’Neill i 1909.

Den var baseret på hendes ungdomstegninger af en lillebror, og illustrationerne blev så populære, at de snart blev produceret som dukker, der i ca. 30 år blev fremstillet Tyskland. I 1913 var efterspørgslen så stor, at der skulle 21 fabrikker til at producere nok af dem. I dag oplever tegningerne en renæssance på nettet, som det ses her, og kopier af dukkerne produceres stadigvæk i Japan, hvor de er meget populære.

Sørens nyeste værk er en pink soldatfigur i hel størrelse, som genkalder Sørens allerførste kunstneriske ekserimenter, der var inspireret af fredsbevægelsen Pink Army, som startede i København.

Den var helt i tråd et andet tidligt værk – Skruen er løs, som længe var en del af et mysterium med små pink figurer, der dukkeke op overalt i Herringe-Rudme, hvor ingen kunne gætte, hvem der var ophavsmanden.

 

 

 

 

 

Lystjagt                                                                                       Den glade gris

Her ses to andre af Søren værker, som helt sikker ikke bliver de sidste vi har set fra hans hånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *