Puslespillet Guitarmanden – ansigt og hænder

De fleste har prøvet at samle et puslespil af pap på et fladt underlag. Forestiller man sig så et 5 meter højt og 3-dimensionelt puslespil og kunstværk, som skal samles af 4 mm tykke jernpladestumper, hvis individuelle form man selv skal finde frem til og dernæst svejse sammen stykke for stykke, bliver det til et usædvanligt og enormt tidskrævende projekt. Det kræver tålmodighed og omhu samt et sikkert øje for de endelige proportioner lige fra begyndelsen.

En 4 mm tyk jernplade kan ikke tilskæres med nogen form for saks eller kniv eller bøjes over en kant – der skal meget mere slagkraftigt værktøj til at klare de opgaver, da en 4 mm tyk plade ca. svarer til tykkelsen på en kraftig stegepande.

Det var den opgave, som Ruben og Arcadio skulle løse for at skabe Foderstoffens nye gigantiske vartegn. De havde heldigvis styr på, hvordan det skulle gøres, og de formåede at skabe et virkelig smukt kunstværk, der på afstand sender det helt rigtige signal, nemlig at skulpturen er et vartegn, der hylder musikken og musikglæden.

På grund af skulpturens gigantiske format kan beskueren imidlertid ikke nærstudere de finere detaljer, ikke mindst det højt løftede ansigt og hænderne.  Det vil billederne herunder råde lidt bod på.

Ansigtet:

 

Her ses det tydeligt, hvor mange små jernstumper og sammensvejsninger, der indgår i selve Guitarmandens ansigt. Denne del af skulpturen tog mange og lange arbejdsdage for de to meget grundige kunstnere.  Det øverste er begyndelsen til hattepulden. På dette billede ser ansigtet meget nopret ud på grund af de mange svejsesømme, men alle svejsesømmene og ujævnhederne blev siden meget omhyggeligt slebet helt glatte, som det bedre kan ses i næste billede.

Glatslebet ansigt.

Jeg har selv ladet fingrene glide hen over ansigtet på dette stadie, hvor det var sat på den endnu ufærdige skulptur, og fingeren støder ikke på en eneste metalgrat eller forkert ujævnhed. Metallet er naturligvis koldt, men læberne føles silkeglatte og sanselige – som at berøre læberne på en klassisk marmorskulptur.

Endnu et nærbillede af ansigtet, mens skulpturen lå på maven.

Et nærbillede fra siden.

Det viser, hvordan illusionen af kruset afrohår blev skabt ved hjælp af små dupper svejseklatter overalt på hårområdet under den bløde hat.

Hatten set oppefra og før finslibningen.

Et par billeder fra hovedets fastgøring til ‘kropsskelettet’ af jernstænger.

Hænderne:

Hænderne er et kapitel for sig og så afgjort en udfordring, når de skal udføres i kraftig jernplade.

Der er uundgåeligt, at fingrene bliver lidt firkantede i formen,

ikke desto mindre er resultatet imponerende.

Tommelfingeren giver et godt indtryk af hele skulpturens størrelse.

Se nærmere på tommelfingeren, der stadig var gloende varm fra slibningen, da billedet blev taget.  Bemærk, hvor præcist tommelfingerneglen og den bøjede kno er udført. Begge tommelfingre er udført på denne måde og siden svejset sammen med resten af hånden til den ønskede håndstilling.

Her ses begyndelsen af venstre hånd med de indvendige jernstivere.

Her samarbejder Ruben og Arcadio om at finde frem til, hvordan den hånd, der holder den elektriske guitar højt, skal se ud.

 

Højre hånd med V-tegnet set fra den anden side.

Her ses venstre hånds greb omkring guitaren.

Her holder den færdige arm og hånd den løftede guitar. 

Det er samme hånd som i det tidligere billede med den kun påbegyndte venstre hånd.  Uanset det vanskelige materiale er alle detaljer kommet med, så vidt det er menneskeligt muligt. Disse to kunstnere springer ikke over, hvor gærdet er lavest.

Næste afsnit er om kroppen.

Foto: Tyge Mortensen & Marianne Ajana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *