Karen Bennikes tale – med stemningsbilleder

En gang for ét års tid siden – jeg tror det var under en fernisering her på Svinestien – fik jeg den tanke, at jeg ville foreslå, at min søster Ebba og hendes 2 døtre – Iris og Maja – skulle udstille her, fordi jeg synes, de er sådan nogle gode kunstnere.

Ebba har hele sit voksenliv arbejdet med tekstiler. I de første mange år var det mest strikkede ting, hun lavede, men her i de senere år har det været broderier, og jeg har så tit sagt til hende: ”Ebba det er så fantastisk, det du laver, du skulle tage og lave en udstilling”. Men da det aldrig blev til noget, fik jeg den tanke, at jeg selv kunne arrangere en udstilling her på Svinestien, og at det skulle være en udstilling hvor Ebba udstillede sammen med sine døtre, fordi jeg også synes, at de er nogle utroligt gode kunstnere.  Iris er uddannet på Falmouth School of Art i Cornwall i Mixed Media and Design, og Maja er uddannet på Kunstakademiet i Bergen.

 

Iris laver magiske ting i forskellige materialer, som skaber fortryllede verdener, man kan gå ind i, og Maja tegner meget store og også mindre, men altid helt særlige tegninger, som er smukke, ligegyldigt om man ser dem på afstand, eller går helt tæt på og studerer deres enestående detailrigdom. Man kan gå på oplevelse i dem og finde alle mulige ting og figurer, som først åbenbarer sig, når man kigger meget omhyggeligt efter.

Nå, da jeg havde fået ideen til udstillingen, talte jeg med Ebba, Iris og Maja om den, og da de syntes den var god, henvendte jeg mig til Karen Mortensen, som også syntes, det lød godt, og da Karen og jeg så sad i det hyggelige køkken for ca. et år siden, sagde Karen Mortensen: ”Men hvad med dig selv, har du ikke også noget?” – ”Nej, jeg er jo ikke kunstner”, sagde jeg, ”men jeg har da skrevet nogle bøger, så på en eller anden måde kan jeg måske inddrages, men jeg ved sørme ikke rigtig, hvordan det skal passe ind.”

Nå, tiden gik, og en gang i løbet af vinteren fastsatte vi en dag for ferniseringen, den 6. august.  Da så Svinestiens program kom på bloggen, stod der ”Karen Bennike, hendes datter, søster og niece udstiller”.  ”Nå, for pokker”, tænkte jeg.  ”Det er jo helt forkert, det må jeg lige få Tyge til at rette.” Men så gik jeg en dags tid og tænkte over det og spekulerede på, om det kunne blive nogenlunde rigtigt med den titel.  Jeg havde lige fundet et par papirklip, som jeg havde lavet som ung, og jeg syntes egentlig de var ok at tage med på en udstilling, og så var der jo det med de der bøger, jeg har skrevet. De er ganske vist på fransk og spansk, men derfor kunne jeg jo godt lægge dem frem, så at man kan bladre lidt i dem.  Der ligger nogle bøger derinde, og I er velkomne til at tage dem, hvis I da ellers kan læse dem, og så kan I evt. lægge en donation i grisen, hvis I har lyst, eller I kan bare tage dem helt gratis.

Og så var der det med min datter. Mon ikke også jeg godt kunne få hende med? Hun er scenograf og arbejder sammen med sin mand, Sebastian, som er designer. De arbejder sammen i firmaet Torden og Lynild med oplevelser i rum: museumsdesign, events og teaterscenografi, og da jeg ringede til Sigrid, sagde hun at de godt kunne bidrage med nogle plancher fra nogle af de scenografier, de har lavet i år: ”Befri Gudstjenesten” i Århus Domkirke, og ”Festen” på Teater Republique. Desuden har jeg taget nogle af de tegninger som Sigrid har givet mig gennem tiderne med, f.eks. en julekalender der hedder ”24 ting om at bo sammen”. Den lavede hun til mig, da vi begge boede på Bjertevej 1A i hvert sit hus i 1992. I er meget velkomne til at åbne lågerne i julekalenderen og se alle de små billeder og digte.

Nå, da jeg var nået så vidt med at redde titlen på Svinestiens hjemmeside, så tænkte jeg: ”Hvad kan holde alle de forskellige udtryk sammen?” Ja, der er et fælles tema, nemlig at vi er en familie, og så fik jeg den tanke, at jeg kunne bede mit banebarn Alfred om at tegne et stamtræ.  Alfred er en fantastisk Anders And-tegner, og jeg tænkte at jeg kunne få ham til at tegne et stamtræ over familien, hvor vi alle sammen er tegnet som Anders And.  Men for at et stamtræ kan fungere, skal der være nogle stamfædre, og så faldt mine øjne på 2 akvareller, jeg har hængende i  min lejlighed, og som netop er malet af de 2 stamfædre.  ”Den er fin”, tænkte jeg, ”så tager vi også et par af de to stamfædres billeder med.”

Og nu kan I kigge bag på sangene, hvor der er en kopi af det stamtræ, Alfred har tegnet. Jeg vil lige give en kort forklaring på det:

Forklaring af stamtræet

For nu at fuldende stamtræet manglede vi, at få Sigrids far Bjørn med, altså min første mand, og hvad kunne være bedre, end at Bjørn ved siden af alle sine utroligt mange andre aktiviteter også tegnede og skrev digte, så derfor fandt jeg en kasse frem med en masse af Bjørns værker. Og således er det også blevet en lille mindeudstilling over Bjørn, som vi desværre mistede for 4 år siden.

Og nu mangler jeg bare at nævne den sidste udstiller, og det er mit yngste barnebarn Conrad, som er repræsenteret med en meget flot tegning, som jeg satte i glas og ramme, da han tegnede den sidste år.

OG VOILÁ, så har vi en udstilling med 11 familiemedlemmer, hvilket berettiger den overskrift, der står over den meget fine pressemeddelelse som Marianne Ajana har lavet: ”Hel familie udstiller”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.