Tyge Mortensens store dag

Tyge Mortensen

Som bekendt inviterede Tyge og familien Mortensen i tirsdags til åbent hus i anledning af Tyge Mortensens 60-års fødselsdag og 10-års jubilæum som selvstændig og samtidig fernisering på den kortvarige udstilling ”Tyges Tosserier”, som kun kan ses til den 31. oktober.   

Det blev fejret i galleriets nye store festlokale, hvor Tyge fortalte interessante historier fra hans brogede og spændende tilværelse, der i tidens løb har betydet, at han – ud over sit oprindelige fag som agronom – eksempelvis har drevet gymnastikrejsebureau, været guldgraver i Amazonas, forretningsfører i det tidligere DDR, projektmanager i Sydøstasien, boet i Cambodia og meget andet, og udstillingen indeholder netop minder og kuriositeter, der er hjembragt fra de forskellige steder. Dem har Tyge samlet fra de mange år rundt om i den store verden, indtil han og familien landede lige her i Herringe-Rudme på Midtfyn for 17-18 år siden.  

Tyges tosserier

Bemærk den smukke baggrund her, som er udført af Hanne Skyum til det aktuelle mørkeprojekt i Rudme.

Pressen gav også sit besyv med:

https://www.midtfynsposten.dk/midtfynsposten/Tyge-vil-have-samtalehaand-og-aand/artikel/420493

https://fyens.dk/artikel/kendt-h%C3%B8jskolemand-fylder-60-tyge-og-de-andre-gamle-m%C3%A6nd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.