Har du endnu ikke prøvet at tage et pinholefoto, også kaldet knappenålsfoto, i forbindelse med Rudmes meget omtalte Mørkeprojekt, så er det nu sidste chance ved Jakob Bonde-Hansens Fotolaboratorium, Rudmevej 85, på disse to dage og klokkeslæt: enten lørdag den 15. juni kl. 9.00, 10.00 eller 11.00 eller søndag den 16. juni kl. 16.00 eller 17.00.
Søndag foregår det i forlængelse af ferniseringen på fællesudstillingen SAMMEN i Galleri Svinestien.
Jakob giver en kort instruktion, hvorefter hver især har en time til at finde et markant sted i Rudme, de gerne vil pinholefotografere. Der er et begrænset antal pinholekameraer til rådighed for hver time, så skynd jer. Først til mølle …
Bestil tid ved at sende en e-mail til word@w-ord.dk med navn og ønsket dato og klokkeslæt, så sætter jeg jer på listen.
Her følger nogle af de fine knappenålsfotografier, der allerede er taget.