
Børnebilledskolen fra Rudme Friskole holdt torsdag eftermiddag deres årlige udstilling i Galleri Svinestien med de mange små og store kreative værker, som børnene i årets løb har skabt sammen med deres dygtige kunstlærer – keramiker Vibeke Lykke.
.


.

,


.


,
Vibeke har, som hun selv fortalte før åbningen, en helt særlig glæde ved at arbejde og lege med ler og keramik, så det har børnene naturligvis også tumlet med og bl.a. modelleret deres egne huse og haver, dyr, skåle og meget andet. De har desuden tegnet blyantsportrætter, leget med farver og former, malet og skabt historier, eksempelvis om hvordan katte kan få en særlig god verden, som passer til netop dem.


.


.
Hos Vibeke får børnene virkelig en mulighed for at sanse, hvad kunst og kreativitet er og kan. De opdager glæden ved at skabe noget selv, og på den årlige udstilling kan de med stolthed vise deres egne værker frem for familie og venner, der som altid møder talstærkt op.
.


.



.