Herringe-Rudmes levende julekalender har inspireret til et helt nyt juleeventyr.

Nissen i hus nummer 1

I kender nok alle sammen til det med at have lidt juletravlt. Der er gaver, der skal købes, og kager, der skal bages. Det kan nogle gange føles som om der knap nok er tid til at få pakket gaverne op og spist konfekten, inden julen er forbi. Det julestress har den lille familie Nevers stået i denne december. Allerede den første december var det løbet løbsk. Mor-Marie var stresset over, hvordan hun dog skulle kunne nå at lave konfekt, pynte op og samtidig få passet hestene på Rudmegård. Far-Martin var bekymret for, hvordan han skulle drøne landet rundt hver dag på arbejde og samtidig nå hjem til dagens Tinka-afsnit. Albert og Trille var mest splittede over, hvordan de dog skulle få fejret december med begge deres familier, uden at gå glip af noget det ene sted?

Heldigvis sad den lille nisse, der gennem mange år havde boet her på loftet, og så tilstanden på Havelundsvej. Nissen tænkte, at den stakkels familie helt havde glemt julehyggen i al deres juletravlhed. Nissen besluttede sig for, at den måtte hjælpe. Men hvordan? Nissen hjalp allerede med at købe gaver, og han var næsten stoppet med at gemme ting for de stakkels familiemedlemmer, eftersom de altid blev så frustrerede, når nøgler og handsker var væk. Hvad mere kunne han gøre?

 Mens nissen sad og tænkte sig om, blev der pludselig sat et skilt op ude ved vejen. Det irriterende skilt forstyrrede nissen, fordi de små lys blændede ham. Og så stod der det der forvirrende tal på midten: 21. Hvorfor filan havde de sat det skilt op? Det havde jo intet med dem at gøre? De boede i nummer 1. Det vidste nissen nemlig godt, for det var han meget stolt af. En loftnisse i hus nummer 1! Så bliver det ikke finere. Men nissen kunne slet ikke fokusere på den vigtige opgave, han havde påtaget sig. Så nissen besluttede sig simpelthen for at gå ned og se, hvad det skulle forestille.

Nissen gik ned ad Rudmevej og mumlede for sig selv. Hvad skulle han dog stille op for at hjælpe den travle familie? Pludselig så nissen endnu et skinnende skilt, dog med tallet 1. Nissen blev forarget. Hvem var det, der forsøgte at tage hans ettal? Nissen kiggede ind ad vinduet, hvor der stod en hel masse mennesker i det hyggelige hus. De grinede og hyggede sig. Nissen hørte de glade mennesker rose “Den Levende Julekalender”. Det havde nissen altså ikke hørt om. så han sad og så på de glade mennesker, der talte sammen. Han forsøgte at finde ud af, hvad nissen i dette hus havde gjort for, at alle havde det så sjovt. Da alle gik glade hjem, sagde mange af dem: “Vi ses i morgen ved låge nummer 2!”.

Nissen besluttede sig for at tage hjem, spise lidt grød, og komme til låge nummer 2 næste dag. Sådan fortsatte det hele december. Menneskene dukkede op og hyggede sig. Selv familien Nevers smilede og lo, når de var med rundt omkring i de andres huse. Her var de ikke julestressede. Men de lavede alle mulige forskellige ting. Nogle gange spiste de kage, eller sang, eller hørte historier. De så endda sport. Så hvordan kunne nissen vide, hvad der ville løse problemerne derhjemme?

Nu er det ikke en dum nisse, vi har os herhjemme, for den havde nemlig regnet ud, at alle familien Nevers’ naboer nok ville komme forbi Havelundsvej den 21., og eftersom Familien Nevers havde så travlt her i julen, så ville nissen hjælpe familien ved selv at stå for at lave en god og hyggelig aften den 21. Hvad Nissen til gengæld ikke kunne regne ud var, hvordan i alverden den skulle lave noget som var hyggeligt for så mange mennesker. Så nissen gik i gang med at tænke. Den tænkte på hvad de andre naboer havde gjort de andre aftener, men eftersom det var noget nyt, man lavede hver aften, kunne Nissen ikke finde ud af, hvad der var gjort for at det blev så hyggeligt, og hvad der gjorde folk så glade. Men mens Nissen sad og tænkte på de aftener med alle de glade mennesker, gik det pludselig op for ham, hvorfor de andre decemberaftener havde været så hyggelige.

Det gik op for nissen, at den slet ikke behøvede at lave et stort arrangement. Det eneste, den behøvede, var at invitere Nevers og alle deres naboer op på sit loft til lidt julegrød. For hvis bare alle naboerne i Rudme var sammen, så skulle det nok ende med at være en god og hyggelig aften.

.