Karen Hedegaard Mortensen, møbelarkitekt, grafiker, forfatter, ejer og primus motor bag Galleri Svinestien og meget mere, er nu også blevet nyslået medlem af Fyns Grafiske Værksted i Odense. Hun er én af årets 18 nye medlemmer og var med til ferniseringen med nye medlemmers værker lørdag den 7. januar.
Det var en velbesøgt fernisering. Erling Janum, som er formand, holdt en kort tale, hvorefter de nye kunstnere, som var til stede, præsenterede dem selv ganske kort. Der blev snakket kunst, og de mange værker blev gransket og studeret i 2 timer. Grafik er en meget varieret kunstform, og der må siges, at være noget for enhver smag i Fyns Grafiske Værksted. Der er ikke kun kunst på væggene, i vinduerne og på bordene, men også i stabler langs væggene og på hylder samt i individuelle kunstnermapper under det lange bord i midten.
I selve værkstedsrummet var den iranske grafiker Aziz i gang med flere værker, som han velvilligt fortalte om. Se mere om ham på http://www.azizgrafik.dk/galleri2-12.html
Adressen:
Fyns Grafiske Værksted
Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense C
Åbningstider for Grafikken
tirsdag-fredag 11-17:00
lørdag 10-14:00
PRESSE: