MÅNEVANDRING i Rudme
Kom med på en drømmende horrorperformance, der udspiller sig under fuldmånen i Rudmes naturskønne månelandskab.
Den 21. juli kl. 23 er det fuldmåne, og det betyder, at det lokale kultursted Galleri Svinestien i samarbejde med kunstnergruppen MYRKR endnu en gang inviterer borgerne i Rudme og omegn ud i mørket. Tidligere har man både afholdt MØRKEVANDRINGER i 2020 og STJERNEVANDRINGER i 2021, men denne gang bliver det en MÅNEVANDRING.
MÅNEVANDRING er en sanselig cabaret og en interaktiv vandreforestilling om fuldmånen. MÅNEVANDRINGEN er del af en landsturne som MYRKR afholder 12 fuldmåner i træk over hele landet i 2024. Og den 21. juli kommer de altså til Rudme som den eneste forestilling på Fyn.
- “Vi glæder os meget til, at MÅNEVANDRING skal spille i Rudme. Når mørket falder på, og vores velkendte landskab bliver indtaget af de dygtige performere fra MYRKR, vil Rudmes bælgravende mørke uden tvivl vise sig fra sine mest sælsomme og magiske sider, siger Tyge Mortensen, der er én af initiativtagerne i Rudme”.
Tilmelding og yderligere info på dette link: https://rudme.nemtilmeld.dk/30/
Prisen er 100 kr., inkl. forestilling og natdrink
Max deltagerantal: 30
Da forestillingen er meget sensuel, er aldersgrænsen 14 år og opefter.
Praktisk om MÅNEVANDRING:
Forestillingen fører publikum på en vandring gennem mørket og er derfor ikke egnet for gangbesværede og hunde.
Forestillingen starter i Galleri Svinestien, Rudmevej 80, 5750 Ringe.
Ved spørgsmål kontakt Tyge på: 60915845