Sys Hindsbo udstiller hos Fyns Grafiske Værksted

Titel: STREGENS RUM

Sys Hindsbo i hendes atelier i Rudme

På fredag den 14. marts kl. 15-17.00 åbner vores egen Sys Hindsbo en ny grafisk udstilling af mange af hendes unikke grafiske ætsninger. Det foregår på Fyens Grafiske Værksted i Odense. Se adressen nederst på siden. Alle er velkomne.

Der var ikke plads til at få hele billedet med.

De fleste værker er i mindre størrelser, men der er også to, som er usædvanligt store. Sys Hindsbo holder det ene herover.  

Hvad angår teknikken, har Danmarks Nationalleksikon dette indlæg om radering (ætsning):

https://lex.dk/radering


Her følger den officielle invitation fra Fyns Grafiske Værksted:


INVITATION

til

STREGENS RUM

Ny udstilling med grafiske værker af Sys Hindsbo på Fyns Grafiske Værksted

Fredag d. 14. marts kl. 15-17:00

Fra den 15. marts inviterer Fyns Grafiske Værksted indenfor til en ny udstilling med grafiske værker af den anerkendte billedhugger, grafiker og maler Sys Hindsbo (f. 1944). Hindsbo er kendt for sine figurer, der synes standset midt i en fysisk eller følelsesmæssig bevægelse. Mennesker og dyr er på én gang forbundet i en gådefuld aktion, men er samtidig isolerede som fjerne planeter i hvert deres kredsløb.

“At lave billeder er min tankeform, en udvendig hjerne, jeg har”. Jeg er konstant nysgerrig efter, hvad disse personer på billederne laver, hvad de bliver udsat for, og hvad deres handlinger og skæbner fortæller mig. Det, der interesserer mig, er, hvordan magt ser ud og kan beskrives, og en naiv forestilling om at besværge den og komme den i forkøbet, gøre den impotent.”
– Sys Hindsbo

Fernisering fredag d. 15. marts kl. 15-17:00. Alle er velkomne.

Sys Hindsbo er uddannet ved Kunstakademiets Billedhuggerskole (Gottfried Eickhoff) 1962-65 og Grafisk skole (Holger Jensen, Palle Nielsen) 1965-69. Hun er medlem af en række kunstnersammenslutninger, herunder Trykkerbanden, Kammeraterne, Decembristerne og Kunstnersammenslutningen Jylland. Desuden har hun været medlem af Akademirådet fra 1984 og siddet i bestyrelsen for Thorvaldsens Museum.

Gennem sin karriere har Sys Hindsbo afholdt en lang række solo- og gruppeudstillinger i både ind- og udland og illustreret flere bøger. Hun har desuden beklædt en række fremtrædende poster i dansk kunstliv, herunder som medlem af Akademirådet (1984-90), repræsentantskabet for Statens Kunstfond (1989-2002), formand for Akademirådet (1999), Akademirådets præsident (1999-2002) og formand for de to billedkunstneriske udvalg i Statens Kunstfond (2002-2005). Hun har været en del af kunstnergruppen Decembristerne og har spillet en vigtig rolle i udviklingen af Det Fynske Kunstakademi, hvor hun underviste på den grafiske linje fra 1983 til 1998. Siden 1983 har hun boet i Fjellebro på Fyn.

Vi glæder os til at byde velkommen til en spændende udstilling, hvor Sys Hindsbos unikke formsprog og grafiske univers foldes ud i al sin detalje- og fantasi-rigdom.

Med venlig hilsen / Best Wishes

Lene Leveau

Daglig Leder / Manager

Fyns Grafiske Værksted

Funen Printmaking Studio

Hans Jensens Stræde 18-20

5000 Odense, DK

Tlf. +45 6613 9973

CVR. 73002915

fynsgrafiskevaerksted.dk

Grafikkens åbningstid: tirsdag-fredag 11-17:00 og lørdag 10-14:00

Kontorets åbningstid tirsdag-fredag 10-17:00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.