Der var liv og glade stemmer i Galleri Svinestien, da Børnebilledskolens elever, lærere, familie og venner holdt årets første fernisering i galleriet, som samtidig også var Billedskolens første udstilling efter coronatiden.
Til trods for lidt blæst og skiftende skydække, så artede vejret sig pænt, som det sædvanligvis gør ved galleriets ferniseringer.
Det blev talt lidt af Billedskolens bestyrelse og af Vibeke Lykke, den stolte lærer, som helt tydeligt nyder at arbejde med at lade børnenes kreativitet komme til udtryk. Hun fik stor tak med gaver og vin.
Der var kaffe og kagebord også med chips og saftevand til børnene.
Familierne hyggede sig i alle generationer, og der blev taget rigtig mange gode billeder både af undertegnede og af Jan Bruun Rasmussen. Og et billede siger som bekendt mere end 1000 ord, så de får nu lov til at fortælle her.
FOTO: Jan Bruun Rasmussen / Marianne Ajana