Fabulerende børnefernisering i forårssol

Vibeke Lykke Sørensen

Først et par citater af Albert Einstein:

”Kreativitet er intelligens, der har det sjovt.”

”Kreativitet er at se, hvad andre ser, og tænke, hvad ingen andre nogensinde har tænkt.”


Og et rent retorisk spørgsmål, som det er op til enkelte selv at besvare:

Hvor ville mennesket være uden kreativitet?

.

Torsdag eftermiddag bekræftede årets udstilling fra Rudme Billedskole med fantastiske og fabulerende børnekunstværker endnu en gang, at det er nogle meget heldige børn, der bliver undervist af keramiker Vibeke Lykke Sørensen. De har det rigtig sjovt, alt imens de udfolder al deres kreativitet = intelligens. De får gode kreative oplevelser, som er med til at give dem selvtillid og god ballast fremover i livet.

De udstillede værker viser tydeligt børnenes glæde og fordybelse. Børneres tanker og idéer kommer til udtryk på så mange måder i keramik, farver og billeder, som de med stolthed peger på ved ferniseringen, så familie og venner ser lige netop deres kreative indslag blandt de andres.   

Skibet på eventyrrejse – så mange historier

Vibeke Lykke, billedskolens dygtige lærer, fortalte før åbningen de mange glade fremmødte om undervisningen, om børnenes to hold for store og små samt om hendes erfaringer og glæden ved at arbejde med dem. Det kan slet ikke undgås, at Vibekes egen sanselige glæde ved leret som materiale har en afsmittende virkning på hendes små elever.

Nye skodesignere in spe – Nike og andre skoproducenter må hellere holde øje med disse nye talenter.

Der var sørget for et rigtigt børnetraktement til lejligheden.

Et usædvanligt nytænkende bofællesskab – for en sikkerheds skyld både over- og underjordisk. Det er sjovt at zoome ind på de forskellige rum og historier.

Et årsværk som Rudme Billedskole kan være særdeles stolt af. Vi glæder os til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.