Wauw! – reaktionen på TODAGBØGER

Wauw! … var det spontane udbrud, der hørtes, da publikum mødte dogmeudstillingen TODAGBØGER ved ferniseringen. Udstillingen er over et helt år skabt af de to dygtige keramikere Stine Brønserud Ernst og Vibeke Lykke. Sidstnævnte er også lærer på Rudme Friskole, hvor hun bl.a. underviser børnebilledskolen.

Udstillingen skal ses i det store lokale ud mod vejen – ikke i det sædvanlige rum. Det er årets sidste udstilling i galleriet.

Dogmereglerne var følgende:

Hver dag i et år, i et tidsinterval på 12 min, har vi besluttet at gennemføre følgende:

  • Nedfælde 8 ord på et kvadratisk papir 9X9 cm. Ordene skal sammenfatte dagens indtryk.
  • I 365 g porcelænsler udforme et keramisk nedslag, der opsummerer dagens udtryk (ingen brug af værktøj.)
  • Seancen afsluttes med en sort/hvid selfie

Porcelænsemnerne forglødes og glaseres med transparent glasur.

I nogle få minutter havde vejrguderne åbenbart glemt at se på kalenderen, at der var fernisering i Galleri Svinestien og åbnede ved en fejl en sluse med en hurtig lokal regnskylle. Det var heldigt, der var opstillet en blå baldakin, hvor næsten alle kunne stå lidt i tørvejr, indtil solen igen kom på bedre tanker, da den jo helst skal skinne i netop disse timer. 😊

Tyge Mortensen startede med at fortælle om galleriet, om udstillingerne og alle de praktiske oplysninger, derefter tog Karen Hedegaard Mortensen over, da hun hele året igennem nøje har fuldt de to keramikeres projekt som en slags kurator.

Karen har selv skrevet mange dagbøger – i traditionel håndskreven stil – i rigtig mange år, så hun forstår virkelig, hvad en dagbog reelt er, og hvad det følelsesmæssigt betyder for en selv at føre dagbog. Det hver dag at sætte ord på har i høj grad beriget hendes eget liv.  Derfor har hun også været dybt fascineret af og hele året fulgt med i Vibeke og Stines nyskabende kunst- og dogmeprojekt.

Det er baseret på et dagligt ritual i 366 dage (da 2020 er et skudår), som starter med 8 ord på en lille hvid seddel, dernæst 12 minutter til at fange dagens indtryk og følelser i 365 g. porcelænsler og til sidst en sort/hvid selfie – et selvportræt. At nå at gennemføre det hver eneste dag i et helt år med nutidens hverdagstravlhed kræver selvdisciplin. Det har til tider været hårdt og virket uoverkommeligt, men det blev gennemført til punkt og prikke ifølge dogmereglerne (selv om der var en enkelt gang, hvor det først blev færdigt lidt over midnat).

Vibeke og Stine fortalte selv om, hvordan idéen opstod, og hvad forløbet gennem et helt år har betydet for dem på rigtig mange måder. Hvordan det har spillet ind i deres hverdag. At gøre noget uvant og anderledes sætter som regel gang i tankerne, og en langvarig ’ritualvane’ som denne må nødvendigvis sætte sit præg på den enkelte.   

Begrebet tid og dens flydende diffuse form er en del af oplevelsen. Tid kan flyve af sted eller bevæge sig i sneglefart – og alt derimellem.

Stine beskrev meget levende, at hvor tiden ellers ofte flyder meget ud i ét, som den gør for de fleste af os, har hun aldrig før – når hun nu ser tilbage – haft en så klar og tydelig fornemmelse af alt, hvad der er sket i løbet af et helt år som i netop dogmeåret. Erindringen er krystalklar.

Rent psykologisk er jeg overbevist om, at denne type ’dagbog’, som er en nærmest meditativ blandingsoplevelse af ord, tanker, følelser og det taktile ler imellem hænderne, er særdeles sund. Ikke mindst fordi den første sans, som fosteret udvikler, er følesansen. Den ligger dybt i os alle.

Vibeke fortalte også med nostalgi i stemmen, at hun efter årets ophør rent faktisk savner den daglige procesopgave.

Som en del af introduktionen til udstillingen læste Vibeke og Stine hver især ordene højt på én uges sedler.

Der blev talt, sunget, spillet smukt på fløjte af veninden Rikke Petersen og klaver af Lars Emil Mortensen. alt imens Karen Birch, Jette Rubæk, Vibeke & Stine samt Karen havde sørget for, at  det traditionelle lækre kagebord var på plads placeret inde i det åbne portrum med udsigt til markerne og den 6 meter høje Rytterstatue, et andet nyt dogmeprojekt i Rudme, som nu troner bag galleriet.

Rytterstatuens model udført af Lars Abrahamsens kan ses inde i vognportsrummet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.