Udstillingen den 30. august blev som ventet en hyggelig eftermiddag med en anderledes gårdsplads, der nu er præget af et nyt (halvstort) Tiny House på den ene side, men stadig med god plads til en lang række borde i midten.
.
.
Optakten med bl.a. Karen Birchs Konditori foregik inde i den store sal, som nu har fået et godt solidt loft og stolper samt en fin køkkenkrog i det ene hjørne, bl.a. med industriovn – alt sammen delvist dækket af den nye ca. 2 meter høje ’Højskolesangbog’, som cubanerne nåede at male og dekorere, mens de var her.
Karsten Frederiksen havde sørget for en usædvanlig gave-souvenir til alle, for barskranken i vognportrummet var nemlig fuldstændig dækket med små forskellige mokkakopper fra hans retro-butik, hvor gæsterne måtte tage lige netop den, de ville drikke kaffe af og dernæst tage med hjem.
Sys Hindsbo udstillede små modeltegninger inde i selve galleriet plus ikke bare to, men hele tre dekorerede lertøjsfade. En detalje på det ene fad havde før ferniseringen gjort mig nysgerrig, så jeg dykkede ned i historien bag ét af de finurlige indslag i hendes værker. Altså ikke i de små, elegante tegninger og skitser, hun udstillede i disse få timer. Læs mere om ”fiddelen” længere nede.
Mariannes Memory Lane: Hvis vægge kunne tale, siger vi af og til! Med lidt hjælp kan de sige en hel del – nemlig via billeder – i dette tilfælde udvalgte fotografier fra 11 år! Jeg har samlet dem ved ferniseringer og lignende i årenes løb og gemt dem i mapper på Google Photos.
.
Vi har snart vænnet os til mest at se fotografier på mobilen. Det er nemt, hurtigt og flygtigt. Skikken med at sætte fotografier i fotoalbum er så vidt vides på retur. Jeg håber det her lille Memory Lane-projekt kan lade nogle af væggene i Galleri Svinestien fortælle om stedets helt specielle historie, om nogle få af alle de gode, skæve og spændende begivenheder, der har fundet sted her. At de kan anspore til endnu flere gode samtaler.
.
I Sys Hindsbos store værker finder man næsten altid en eller anden uforklarlig tingest i samspil med mennesker og dyr, da det er et særtræk i hendes kunst. Det er ikke altid hun selv ved, hvad det er, eller hvad det bruges til, men på det ene lertøjsfad fra denne udstilling fortalte hun, at det var en rævehale, der hang lige foran den ene persons ansigt, fastgjort til noget tungt omkring halsen, og at det signalerede, at personen var til spot og spe. Det gav mig lige netop nok til, at jeg kunne finde flere oplysninger, og i PDF-filen herunder kan man læse historien om fiddelen med rævehalen, som man bl.a. i 1700-tallet brugte til at straffe og håne dem, der havde forbrudt sig mod samfundsnormerne. Det er barske løjer, men nok værd at erindre. 😊 Ikke mindst har H.C. Andersen brugt torturinstrumentet i en dramatisk scene i hans sjældent læste roman O. T.
Fiddelens saga:
Fiddelen, rævehalen og H.C. Andersens erindringer beskrives i denne PDF-fil:
PRESSE:
https://ugeavisen.dk/midtfynsposten/smaa-tegninger-af-sys-hindsbo-med-tapas-kager-til