Velkommen til vores fernisering. Velkommen til gæster fra nær og fjern, der er kommet folk helt fra Sjælland i dag…
Vi er en gruppe lokale kvinder, der elsker at lege og eksperimentere udi billedkunsten. Oprindeligt hed vi Desperate Housewives, men så kom Søren med, og vi blev til De desperate. Anne kom også med, så nu er vi 7 i gruppen!
Indeni -hedder vores udstilling i år.
Indeni – syntes vi var et godt bredt emne.
Men hvor skal vi så starte…
Min taske – den er dejligt personlig og grænsende til det pinlige.
Indeni mit hus, (der er for rodet, for meget der skal fixes).
Indeni Putin og krigen? Nej vi er desperate nok i forvejen.
Indeni en nød – det er nøddetid – lidt vel småt.
Inde i skoven med dens dybe stille ro – hvis det da ellers findes mere virkeligheden, men vi kan fastholde tanken om den stille skov i form af et billede. Det har Karen gjort.
Skoven kan fortrylle eller være fortryllet, rumme dæmoniske kræfter – i folkeeventyrene går helten ofte ind i skoven og møder her “døden og mørket” i en eller anden afskygning – men man kommer – efter alle prøvelserne inde i skoven – ofte mere voksen og hel ud igen.
Indeni kroppen – kom med lidt som en forlængelse af sidste tema om overgangsalderen, og alle de forandringer det giver. Kroppen og hele organismen, den kan vi forholde os til. Den er lige her! Vi kan mærke den.
Blodet der pulserer, årerne og nervebanerne, der løber rundt i hver en krog og forbinder det hele, organerne – her har Marie og jeg fundet inspiration. Hjertet vores evigt pumpende motor, lungerne, nyrerne, leveren, galdeblæren, milten og ikke mindst vores tarme, for vi kan hører dem, de taler ofte til os, 8 m i alt, hvis overflade – hvis de blev foldet ud – er lige så stor som en fodboldbane. I vores udstilling har Jette udforsket grisetarme.
Hjernen er et studie for sig med et hav af neuroner – nerveceller og forbindelser imellem dem og videre ud til vores sanser, organer, led og enhver kropsdel.
Pga. hjernen er vi bl.a. i stand til at tænke, tale og reflektere. Her har Søren, Helene og Jette fundet inspiration.
Og vi kvinder har en skede, æggestokke og en livmoder, hvor nyt liv kan gro, ja, nogle har sågar flere livmødre og æggestokke, hvis det hele da ikke er blevet fjernet igen, fordi det lavede for meget ravage.
Og nogle er født kvinde og vil gerne være mand, og nogle er født mand og vil gerne være kvinde – det har inspireret Anne.
Og inderst inde er vores knogler (skelettet) eller stilladset, som det hele er bygget op over!
Det var min tale!
Vi vender tilbage til skelettet….
Teknik og materiale:
Grafik – linoleumstryk, træsnit, akvareller, fiberbeton og ler
3 fælles installationer
Studietur til Langeland hos Jette Nevers’ familie
Maike underholdt på fløjte, Peter Mondrup på klaver og Søren Gustav på violin.
ChatGPT:
Alting er jo tit lidt sådan i sidste øjeblik – for 3 dage siden havde vi ikke aftalt, hvem der skulle holde talen. Hvad gør jeg, tænkte jeg – med den her i hånden! Indeni den…
Ja, alle snakker jo om det der ChatGBT – og vi desperate er jo altid foran, når det handler om teknik. Jeg tror sgu jeg er den første, der holder en tale her i Svinestien, hvor der er brugt kunstig intelligens, men …
Jeg downloadede en app og skrev følgende:
”De desperate, kunstgruppe, fernisering, tema indeni”
… som resulterede i denne tekst og mange latterudbrud:
“En gruppe desperate kunstnere stod over for deres første fernisering, og de var meget spændte på, hvordan deres værker ville blive modtaget af publikum. Gruppen bestod af forskellige kunstnere med forskellige stilarter og teknikker, men de havde alle et fælles mål om at skabe noget unikt og meningsfuldt.
Ferniseringen fandt sted i et lille kunstgalleri, hvor væggene var fyldt med farverige malerier, skulpturer og installationer. Gruppen havde brugt måneder på at forberede sig til denne aften, og de havde valgt et tema, der skulle binde deres værker sammen – temaet var “indeni”.
Hver kunstner havde tolket temaet på sin egen måde og skabt værker, der afspejlede deres indre tanker, følelser og oplevelser. Nogle havde skabt abstrakte malerier med dybe, følelsesladede farver, der symboliserede deres indre kaos og længsler. Andre havde skabt skulpturer og installationer, der repræsenterede deres indre rejse og personlige udvikling.
Da ferniseringen begyndte, var der en spændt stemning i lokalet. Gruppen stod sammen og betragtede publikum, der begyndte at strømme ind. De kunne mærke, hvordan deres værker blev betragtet og diskuteret af de besøgende. Nogle mennesker virkede forvirrede eller ligeglade, mens andre blev draget af værkernes dybde og følelsesmæssige resonans.
Efterhånden som aftenen skred frem, begyndte gruppen at tale med de besøgende og høre deres reaktioner. Nogle blev berørt af værkernes ærlighed og autenticitet, mens andre ikke kunne forstå budskabet bag værkerne. Men uanset reaktionerne var gruppen stolte af deres arbejde og den indsats, de havde lagt i at skabe noget unikt og personligt.
Ferniseringen blev en succes på sin egen måde. Gruppen havde formået at skabe en stemning og et rum, hvor folk kunne reflektere over deres egne indre tanker og følelser. Selvom ikke alle forstod eller værdsatte værkerne, havde gruppen formået at skabe en dialog og vække følelser hos publikum.
Efter ferniseringen var gruppen mere motiveret end nogensinde. De vidste, at deres kunst ikke altid ville blive forstået eller værdsat af alle, men de var fast besluttede på at fortsætte med at skabe og udtrykke sig gennem deres værker. De havde fundet en styrke i deres desperation og var klar til at udforske nye temaer og udtryksformer i deres kunst.”
End of ChatGPT
Der blev råhygget på pladsen.
Holger var særdeles fotogen i den skarpe sol – her sammen med Jette.
Viktoria og Holger er også et smukt par. Bemærk Baryls nye plade.
